Da Lars Løkke Rasmussen holdt sin sejrstale på valgnatten, brød lyset i svedperlerne på hans ansigt – og stemningen ulmede; på vej til at eksplodere over valgsejren. Så så Løkke op og ud over tilskuerne. Hans blik ramte to personer, der stod ved siden af hinanden.

»I særlig grad vil jeg gerne takke...« sagde Løkke Rasmussen: »...Kristian, min næstformand, og Inger, vores politiske ordfører.« Blitz blinkede, pift og klapsalverne buldrede. Inger Støjbergs ansigt lyste op.

Få uger efter blev Inger Støjberg udnævnt til minister for udlændinge, integration og bolig. En ønskepost og en ny begyndelse for Venstre-kvinden, der på få uger har sat sit tydelige aftryk på Danmark og danskerne. Men også en logisk udnævnelse med Støjbergs konsekvente linje over for udlændinge, flygtninge og indvandrere in mente – ofte udtrykt i udfald på sociale medier og delt som en ild, så heftig som farven på hendes­ røde hår. Støjberg er med sin jyske robusthed og store karisma udset til at stoppe blødningen fra Venstre af stemmer, som fosser til Dansk Folkeparti.

På valgnatten bragede bifaldet i Venstre-lejren, da Løkke takkede Støjberg – men begejstringen er langtfra udelt. Ikke alle bryder sig om det strammer-kapløb, som er skudt i gang med Støjberg i front.

I en ny gallupmåling »Ministrenes karakterbog« i dagens POLITIKO står det tydeligt frem, at Inger Støjberg splitter danskerne. POLITIKO har bedt vælgerne vurdere, hvor godt de enkelte ministre har klaret de første måneder på en skala fra 1 til 100. Hos de røde vælgere scorer Støjberg blot 19, hos de blå 68. Ingen anden minister har den effekt på befolkningen.

På Facebook

Støjbergs hårde kurs har især fået kritikken til at bryde frem på sociale medier, bl.a. da hun i 2014 på Facebook tog klart afstand fra radikal islamisme:

»Hvorfor gider I overhovedet leve og bo i sådan et ubetydeligt lille land som Danmark, der er bygget på et fundament af frihedsrettigheder, når der jo desværre findes et sted, hvor kalifatet er udråbt?,« skrev hun.

Senere røg Støjberg ud i et Facebook-slagsmål, da indvandrerdrenge generede hende i biografen – og hun skrev:

»I bor i Danmark, og jeg begriber simpelthen ikke, at I ikke gør jer umage for at opføre jer ordentligt. I bliver ikke til noget, hvis I fortsætter sådan.«

Kommentaren gav 38.000 likes – samtidig med at kritikken haglede ned.

Senest er Støjbergs udspil om at skræmme flygtninge væk ved at indføre en såkaldt integrationsydelse, stramme reglerne for familiesammenføring og reklamere for det i annoncer i bl.a. tyrkiske aviser blevet mødt med hårde ord. Også fra partifæller:

»For mig at se repræsenterer Støjberg en linje i partiet, der fokuserer for meget på at ekskludere udlændinge frem for at inkludere dem,« siger Jens Rohde, medlem af EU-parlamentet for Venstre:

»Der er for meget fokus på at undgå at få flygtninge hertil. Det er et meget ensidigt fokus,« siger han.

Bredt funderet kritik

Jens Rohde er langtfra alene. Inger Støjberg splitter ikke blot danskerne, men har igennem det seneste års tid også været katalysator for splittelse i det gamle liberale parti og på chefgangene rundt i landets store virksomheder. Også selv om roen er faldet mere på, mens Venstre-medlemmer er rykket over i ministerierne. Allerede i dagene frem mod Venstres sommergruppemøde i august 2014 langede Venstre-medlemmer ud mod støjberg, efter hun i en kronik I Berlingske havde præsenteret partiets nye udlændingepolitik. Især Venstres liste med lande, hvis borgere skulle have sværere ved at opnå opholdstilladelse i Danmark, udløste kritik fra vægtige Venstre-navne som Uffe Ellemann-Jensen, Eyvind Vesselboe, Eva Kjer Hansen, Jakob Ellemann-Jensen og Flemming Damgaard Larsen. Trøst fandt hun ikke hos partiets nuværende nummer to, Kristian Jensen, der bød ind og understregede, at kronikkens linjer om religion ville han ikke selv have forfattet. Og Birthe Rønn Hornbech, naturligvis.

»Nogle dansk-somaliere kommer fra høje sociale lag og har bedre internationalt udsyn, højere uddannelse og kan flere sprog end Inger Støjberg,« sagde hun til Jyllands-Posten­.

Hen over sommeren har bl.a. erhvervs­lederen Stine Bosse været ude, ligesom Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen har kritiseret regeringens såkaldte asyl-annoncer.

Mestrer alliancen

Men hvor fra kommer denne slagkraftige Venstre-kvinde, der får sprækker til at bryde frem i det borgerlige Danmark – og i riget som helhed?

Da Inger Støjberg havde samfundsfag i gymnasiet, var Lauge Larsen – formand for børne- og kulturudvalget i Morsø kommune (S) – i to år hendes lærer.

»Støjberg var god at have i klassen. Hun var sød, social og aktiv. Jeg vidste, hun ville ende i politik. Hun var allerede dengang interesseret i samfundets udvikling,« fortæller Lauge Larsen i dag.

Han husker især to episoder, der i hans øjne definerer Inger Støjberg:

»Da Støjberg blev 18 år, kunne hun modtage SU. Men hun sagde nej tak. Hun ville klare sig selv. Hun var allerede dengang en super-liberalist.«

En anden markant episode var Operation Dagsværk:

»Støjberg lavede en alternativ indsamling, der samlede penge ind til et mere neutralt, mindre venstreorienteret projekt. Det er hende i en nøddeskal. Hun er flittig og arbejder på sin sag. Hun er karismatisk. Det er derfor, hun er nået så langt.«

Støjberg voksede op på landet på en gård i nærheden af landsbyen Hjerk nord for Skive. Hun deltog allerede som barn i Venstre-arrangementer på sidelinjen, når hendes forældre holdt møder på gården. Som 21-årig kom hun i amtet i Viborg, arbejdede et par år bl.a. som redaktør og blev medlem af Folketinget fra 2007.

Politiker med stort P

Selv har Støjberg aldrig været i tvivl om, at hun ville være politiker, fortæller hun i sit nye kontor i Slotsholmsgade i Købehavn. Lyset strømmer ind fra et vindue, som står åbent ud til den grønne gård.

»Som barn sagde jeg, at jeg ville være politiker eller astronaut.«

»Det var vigtigt for mig at overvære politiske møder i mit hjem, der var åbent for mange forskellige slags mennesker­.«

Mens Helle Thorning-Schmidt måske blev fældet af, at hun ikke var dygtig nok til at skabe politiske alliancer, er alliancer noget Støjberg mestrer. Hun færdes hjemmevant og selvsikkert blandt venner og fjender – som om hun var i stuen hjemme på slægtsgården i Hjerk.

»Under formandsopgøret var det tydeligt, at Støjberg behersker det politiske håndværk,« siger Berlingskes politiske analytiker Thomas Larsen.

»Hun formåede på én gang at holde på Løkke og samtidig bevare et fint forhold til Kristian Jensen.«

I strid med liberalisme?

Men flere iagttagere mener også, at Støjberg har undergået en metamorfose; en forandring, som afspejler den forandring, som partiet Venstre – og Danmark har gennemlevet. Jens Rohde fremfører kritikken:

»For mig indebærer det liberale grundsyn, at man må møde et menneske, hvor det menneske er. Hvis man siger: Den slags mennesker skal ikke komme her til Danmark, så har det ikke noget med liberalisme at gøre. Det er kollektivisme,« siger en af Støjbergs mest markante kritikere, EP-medlemmet Jens Rohde.

»I dag er det politisk ukorrekte ikke at grave grøfter. Det politisk ukorrekte er at bygge bro mellem mennesker. Det politisk korrekte er at sige nej til at hjælpe børn og flygtninge,« fortsætter han.

Nogle mener ligefrem, at Støjbergs linje er et nybrud i forhold til det muld og den liberalisme, som Venstre er gjort af. Adspurgt, om Venstre med udlændingepolitikken har fjernet sig fra sit liberale grundlag, siger ekspert i liberalisme Jeppe Nevers:

»Ja, det kan man sige. Men man skal huske, at Venstre står på to ben: den liberale tanke og et folkeligt spor, et populistisk spor, om du vil. Vi ser i indvandrerdebatten spændingen mellem de to poler.«

Jeppe Nevers, der er lektor og ph.d. på Syddansk Universitets Institut for historie, uddyber:

»Hvis den liberalistiske tanke er, at mennesker skal behandles ens, så er spørgsmålet lige nu, om det gælder statsborgere – eller skal udstrækkes til alle mennesker. Hvordan fortolker man de principper? Det er helt tydeligt dér, kampen i Venstre ligger lige nu.«

Selv afviser Støjberg, at et liberalt venstre ikke skulle kunne rumme partiets nye udlændingepolitik, hvor den såkaldte integrationsydelse – en markant lavere ydelse til flygtninge – lyser op.

Inger Støjberg, nogle mener, at den nye integrationsydelse, som du vil indføre, vil skabe et proletariat og ikke er forenelig med liberal tankegang. Hvad mener du om det?

»Vi sænker ydelsen for at gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark. Som det er nu, fremstår vi som et af de lande, der er mest attraktive. Det er da klart, at det er noget flygtninge lægger mærke til. For det andet vil vi presse folk til at komme ud på arbejds­markedet og til at lære sprog. De kan supplere deres indtægt ved at arbejde. Og at lære sproget er en nøgle til Danmark.«

Kristne værdier

En af dem der tydeligt husker en tidlig version af ildsjælen Støjberg, er Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift. I 2007 stod han ved siden af hende under indsamlingen »Vi husker Darfur«, som Støjberg tog initiativ til. Darfur var en af de katastrofer, som verden havde glemt. Støjberg gjorde et stort stykke arbejde for indsamlingen, som indbragte over 300.000 kroner – langt over målet, fortæller Henrik Stubkjær, der dengang var generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp.

»Jeg synes, der er sket et skift i Støjbergs retorik. Netop i forhold til den optagethed af at hjælpe mennesker i nød, som hun viste dengang. Hun havde et enormt engagement. Tonen er blevet en anden i dag. Det er som om, der er en konkurrence om at finde de skyldige, en konkurrence i at stramme mest over for flygtninge og indvandrere,« siger Viborg-biskoppen.

Stubkjær ser Støjberg som en eksponent for det skred, der er sket i Danmark på udlændinge­området.

»Danmark lukker sig om sig selv. Dengang, under Darfur-indsamlingen, var der mere overskud i Danmark til at hjælpe mennesker. Danmark er kendt for at hjælpe folk i nød. De kristne værdier og næstekærlighed er nu skrevet ind i regeringsgrundlaget – det er jeg selvfølgelig glad for. Men det er også en del af de kristne værdier, at vi tager godt mod andre, som for eksempel muslimer og udviser respekt for andres religion. Der er mange strømninger i Venstre. Som biskop i Viborg møder jeg mange Venstre-folk, der er enige i det, jeg siger.«

Hjælpe i nærområder

Den forandring, som Viborg-biskoppen ser, ser Inger Støjberg dog ikke.

»Jeg kan ikke se nogen forandring. For mig at se går der en lige linje fra mit initiativ i forhold til Darfur og til at ville hjælpe flygtninge i nærområder.«

Har partiet Venstre gennemgået en forandring og bevæget sig væk fra liberalismen i retning af folkelighed eller populisme, om du vil?

»Om Venstre har gennemgået en forandring, har jeg svært ved at afgøre. Der er stor forskel på at sidde på sidelinjen, som jeg gjorde som barn, og så at sidde i maskinrummet, som jeg gør i dag. Det må andre vurdere. Det afgørende, tror jeg, er, at vi lever i en anden tid, hvor vi har en stor udfordring med indvandring.«

Mødet med flygtningene

Inger Støjberg besøgte i sidste uge Bekaa Dalen: Den libanesiske dal, som løber langs grænsen til Syrien. Hun fremhæver et besøg i en flygtningelejr i dalen, få kilometer fra grænsen; fra krigen i Syrien.

»I Bekaa Dalen mødte jeg nogen af de allersvageste flygtninge, tre kilometer fra den syriske grænse. De sidder i et hul – rent ud sagt. Der er elendige forhold. Det bekræfter mig i, at det er bedre at hjælpe de mennesker dér i deres nærområder frem for i Danmark. I grove træk koster en flygtning i Danmark alt i alt 200.000 kroner det første år. Det koster fem millioner dollar (33 millioner kroner, red.) at brødføde 81.000 flygtninge i en flygtningelejr i en måned i Jordan. Tænk på, hvor meget man kan få for de penge,« siger hun og fortsætter:

»Jeg forstår ikke, hvorfor man kun er et godt menneske, hvis man vil lade flygtninge komme til Danmark,« fortsætter Støjberg.

»Der mangler nuancer i den her debat. Og en erkendelse af kendsgerningerne: Det er de stærkeste, der når til Danmark. Men vi skal også hjælpe de svageste. Det kan vi kun i nærområderne.«

Hvordan vil du præcist skærpe den ­danske hjælp i nærområderne?

»Det er ikke mit område, men jeg har omgående ladet det gå videre i regeringen.«

Nogle af dem, der senest har kritiseret Inger Støjberg, er repræsentanter for dansk erhvervsliv. De frygter, at flygtningedebatten og udspil som den lavere integrationsydelse vil gøre det svært at tiltrække højtuddannet arbejdskraft, som Danmark har stærkt brug for.

»Det er utroligt vigtigt, at Danmark stadig kan tiltrække højtuddannede,« siger Støjberg som svar på kritikken.

»Vores udspil har to ben. Vi er straks gået i gang med at stramme op; straksopstramningen, som vi kalder det. Næste skridt bliver at sikre, at vi tiltrækker højtuddannet arbejdskraft. Men vi har lagt principperne frem: Dem, der kan og vil arbejde, skal være hjerteligt velkomne i Danmark.«

Kritikere indvender, at det er svært for flygtninge og indvandrere at få et job. Og at nogle er så traumatiserede af krig og tortur, som bl.a. Syriens Assad-regime har udsat dem for, at de ikke kan arbejde.

Så, Inger Støjberg, der er forskel på folk? Hvordan forener du det med den liberalisme, som du er rundet af?

»Man er også nødt til at være realist. Jeg føler, der er fin harmoni imellem værdierne i min Venstre-opvækst, og der hvor jeg står nu. Man er som politiker nødt til at angribe dagens problemer med dagens løsninger – og ikke gårsdagens løsninger. Vi er nødt til at leve i den tid, som vi rent faktisk lever i og forsøge at løse dens problemer.«