Lisa Stougaards hud, der er så hvid som porcelæn, lyser op i februarsollyset. Den 29-årige har perfekt teint og perfekt optrukne røde læber. Porcelæns­huden er omgivet af trendy, mørke krøller. Der er ikke meget i hendes fremtoning, der vidner om, at hendes liv har været et forhindringsløb, at hun har gået på fem forskellige skoler og er droppet ud af fem forskellige uddannelser.

Men Lisa Stougaard illustrerer med al tydelighed, hvordan det som anbragt barn kan være svært at få en uddannelse, selv hvis man har lyst og talent til at uddanne sig.

Men det er netop det, en ny Momentum-undersøgelse fra Kommunernes Landsforening, KL, viser: Anbragte børn får langt sjældnere en uddannelse og et arbejde sammenlignet med ikke-anbragte børn. 40 procent af de anbragte børn har som 16-17-årige ikke taget folkeskolens afgangsprøve, mens det kun gælder for seks procent af de ikke-anbragte børn. Blot 35 procent af de anbragte børn har som 30-årige en kompeten­cegivende uddannelse sammenlignet med 77 procent hos de ikke-anbragte børn.

Spørger man Signe Frederiksen, forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er forskellen meget problematisk:

»Spændet mellem de to grupper er absolut for stort,« siger hun og understreger, at det skyldes, at der er tale om en gruppe med langt større udfordringer end ikke anbragte børn.

»Der er mange, der mister noget skolegang, enten fordi der ikke er et skoletilbud med det samme, eller fordi anbringelsen er begrundet i forhold, der gør, at man ikke begynder et skoletilbud lige med det samme,« siger hun og fortsætter:

»Svenske undersøgelser viser, at det bedste, man kan gøre, er at hjælpe dem i gang med et skoletilbud og give dem nogle udfordringer, uden at de bliver begravet i skolearbejdet. Men der er også mange begavede anbragte børn, som ikke bliver udfordret nok, fordi de er anbragte.«

I den forbindelse mener Signe Frederiksen, at der er en tendens til at gå rundt om den varme grød. For hvor meget må man udfordre dem?

»Der er en berøringsangst omkring, hvor meget man kan kræve. Der har lidt været den tradition, at vi fokuserer først på, hvilke sociale problemer vi skal løse, og når de så er på plads, kan vi gå i gang med læringsdelen.«

Læs også: Lektor: Børn trives ikke lige godt i institution og familiepleje

Større fokus på uddannelse

Berlingske møder 29-årige Lisa Stougaard i Baglandet, mødested og rådgivning for nuværende og tidligere anbragte børn, unge og voksne, hvor hun er sammen med sin 11-årige søn.

Når man spørger hende, hvor hun stammer fra, svarer hun sigende:

»Jeg er fra hele landet,« for hun er vokset op hos plejefamilier og på institutioner.

Lisa Stougaard bad som 13-årig selv om at komme på børnehjem. Efter en hård skilsmisse var hverken moderen eller faderen i stand til at skabe et godt hjem for hende. Moderen var indlagt på en psykiatrisk afdeling, og faderen røg meget hash sammen med sin nye kone.

I Lisa Stougaards liv har fokus ikke just været uddannelse. Hendes eksempel viser som de nye data, hvordan skoler og kommuner er for dårlige til at hjælpe unge gennem uddannelsessystemet.

Hun skildrer det således: »Hele syvende klasse forsvandt bare. Jeg gjorde oprør mod alt det, der foregik omkring mig. Når det sker så tidligt, er det svært at rette op på.«

Hun efterlyser langt mere udtalt vægt på uddannelse:

»Jeg har aldrig hørt nogen tale om uddannelse, hverken derhjemme eller på institutioner. Der skulle have været mere fokus på det. Vi var en stor flok forvirrede teenagere. Vi fik ikke meget skolegang ud af det. Vi skulle bare klare os gennem dagen. Det ville have været bedre for os ikke at gå på en specialskole; at komme ud i samfundet blandt andre børn,« siger hun.

Læs også: Børns Vilkår: Anbragte børn tages ofte ikke med på råd

Skolekompetencer meget vigtige

Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund, mener, at folkeskolen skal være førsteprioritet for anbragte børn.

»Man skal sætte ind så tidligt som muligt og skabe et kontinuerligt forløb. Det kræver selvfølgelig også, at vi som fagpersoner skal have fokus på, at de kompetencer, man får ved uddannelse, er lige så vigtige som at have sociale kompetencer. Vi ved jo, at uddannelse er den største, enkeltstående faktor, der har størst betydning for disse drenge og pigers livschance,« fortæller Benny Andersen.

Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand for KLs Social- og Sundhedsudvalg, er enig i, at langt flere børn skal have en folkeskoleeksamen og en uddannelse, der kan veksles til et job.

»Vi kommer i næste måned med et udspil om en forbedret indsats for udsatte børn og unge. Vi forstærker fokus på uddannelse, ikke kun på trivsel,« siger han.

I den forbindelse pointerer Viggo Spangsberg, leder af Baglandet:

»I forhold til at få bedre resultater med uddannelse må man også overveje målrettet støtte, for eksempel mentorordninger og lettere adgang til terapiforløb uanset alder.«

Godt på vej

Efter at være droppet ud af fem uddannelser og have lidt af dødsangst henvendte Lisa Stougaard sig for et år siden til sin læge for at få hjælp. Adskillige forsamtaler og op mod et års ventetid senere ser et gruppeterapiforløb nu ud til at gøre forskellen for hende. Hun har tabt sig, lagt sin livsstil om og er ved at genfinde troen på sig selv. Selv formulerer hun det således:

»Jeg føler, at jeg er godt på vej.«