BEIJING: Den er et levn fra Anden Verdenskrig og en torn i øjet på premierminister Shinzo Abe. Artikel 9 i den japanske forfatning blev forfattet af den amerikanske besættelsesmagt og har lige siden begrænset Japans mulighed for at gøre brug af sit militær.

Forfatningen understreger, at Japan under ingen omstændigheder må gribe til militær magt, bortset fra hvis landet selv er under angreb. Konservative japanske politikere har længe beskyldt Japans pacifistiske lovgivning for at svække landets rolle i regionen og give plads til kinesisk dominans. Derfor var det en stor politisk sejr for Shinzo Abe og hans støtter, da den japanske regering i går vedtog en nyfortolkning af den omstridte fredsforfatning.

Beslutningen er det mest signifikante kursskifte i den japanske forsvarspolitik i årtier. Som Japans nærmeste allierede har USA opfordret til at foretage ændringer, der kan skabe en større grad af balance i de to landes forsvarsalliance.

Hidtil har Japan som udgangspunkt ikke kunnet deltage i militære aktioner uden for landets grænser. Fremover vil japanske styrker derfor nemmere kunne deltage i internationale missioner, selv om det er tvivlsomt, hvorvidt den nye linje vil betyde militærtilstedeværelse i krigszoner. Den største forskel bliver angiveligt, at Japan får mulighed for at udføre såkaldt kollektivt selvforsvar. Et begreb, der dækker over muligheden for at komme allierede til undsætning. Skulle et amerikansk krigsskib for eksempel blive angrebet af nordkoreanske styrker – eller kinesiske – var det før ikke muligt for Japan at reagere. Det er ændret med den nye fortolkning, såfremt tre forbehold bliver overholdt.

Et definitionsspørgsmål

For det første skal angrebet udgøre en klar trussel mod Japan eller japanske borgeres sikkerhed, alle andre muligheder skal være udtømt, og så skal brugen af militær magt være så minimal som muligt. Spørgsmålet er bare, hvordan man definerer, hvad der udgør en trussel mod Japan.

Politikere fra de to regeringspartier er allerede begyndt at komme med forskellige bud på, hvordan situationer i diverse gråzoner bør håndteres.

Shinzo Abes Liberaldemokratiske Parti har fra starten haft svært ved at overtale regeringspartneren fra det mindre New Komeito om nødvendigheden af en nyfortolkning. Heller ikke i den japanske befolkning er der udbredt opbakning. Meningsmålinger i landets aviser peger på, at omkring en tredje­del af japanerne støtter ideen om kollektivt selvforsvar. Halvdelen mener, at spørgsmålet burde have været til folkeafstemning.

Ændringer af forfatningen skal ifølge japansk lov godkendes ved en folkeafstemning, men fordi Shinzo Abes regering bruger begreberne nyfortolkning og genfortolkning, er det ikke sket. I går mødte omkring 2.000 demonstranter op foran premierministerens kontor i Tokyo.

»Jeg er imod retten til kollektivt selvforsvar, men vigtigere endnu, så er jeg imod den måde, Abe presser ændringen igennem på,« udtalte en af demonstranterne til nyhedsbureauet Reuters.