JEG STOLER IKKE PÅ BUREAUKRATERNE!

Summerer man Nationalpartiets kritik af det danske opstillingssystem op til Yahya Hassan-prosa, kunne det meget vel lyde a la ovenstående.

Partiet, der endnu tæller sin alder i måneder, har længe klaget over, at det trods nu over 30.000 vælgererklæringer stadig kun er lidt over halvvejs til en folketingsopstilling.

Partiformand­ Kashif Ahmad definerer det selv som en »demokratisk skandale«.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Spørgsmålet har ikke kun betydning for hans eget kandidatur. Kommer National­partiet på stemmesedlen, kan det i princippet få afgørende betydning for næste folke­tingsvalg.

En opstilling vil være særdeles ubelejlig for Helle Thorning-Schmidt og resten af SR-regeringen, for kommer Nationalpartiet ikke over spærregrænsen, vil dets stemmer blive stemmespild på venstre side af fløjskellet. I forvejen er det ligeledes en risiko med hensyn til partiet Alternativet.

Og Nationalpartiet er altså for længst forbi de nødvendige 20.260 underskrifter, der gør opstillingen til en mulighed. Til gengæld kniber det umiddelbart med at få signaturerne godkendt.

Vejen hertil er snørklet: Når borgeren har skrevet under, skal vælgererklæringen sendes til godkendelse i den rette kommune. Kommunen sender herefter så den godkendte erklæring tilbage til borgeren, som i sidste ende skal godkende sin egen underskrift og poste den retur til Nationalpartiet.

Kort sagt en tidsrøver.

Efter den proces står Kashif Ahmad og co. i skrivende stund kun tilbage med 12.323 styks. Hvor er resten?

»Hvad er der sket med de 18.000?« spørger partiformand Kashif Ahmad og giver selv et lettere opgivende bud på et svar:

»På en eller anden måde forsvinder rigtig mange af vælgererklæringerne i et sort hul et eller andet sted imellem kommunerne og borgerne eller imellem partiet og kommunerne­.«

Hvorfor han flere gange har kritiseret den bureaukratiske proces og kommunernes evne til at løfte opgaven.

»Da vi i starten oplevede problemerne, ringede vi rundt til samtlige 98 kommuner og spurgte til vælgererklæringsprocessen. En tredjedel af alle kommunernes borger­service-kontorer spurgte, hvad en vælger­erklæring var,« siger Kashif Ahmad.

Langsom behandling i Aarhus

En portion af de ca. 18.000 ikke-godkendte erklæringer er med sikkerhed kendt ikke-gyldige. Og Ahmad erkender, at han ikke ved, hvorvidt størstedelen af de resterende underskrifter rent faktisk allerede er godkendt.

»Men jeg forholder mig til de ugentlige henvendelser, vi får fra borgere, der slet ikke har modtaget dem (retur, red.). Det kan jo ikke være rigtigt, at man reelt set skal indsamle det dobbelte (antal underskrifter af det påkrævede, red.),« siger han.

Helt skidt skulle det ifølge partiformanden stå til i Aarhus Kommune. I den jyske hovedstad erkender folkeregisterchef Alice Johnsen, at der har været problemer med bl.a. papirformatet på vælgererklæringerne.

»Men vi har sendt alle som én ud til vælgerne,« understreger hun og oplyser som eksempel, at Aarhus Kommune i perioden fra den 15. april og otte dage frem modtog i alt 3.344 vælgererklæringer, som alle blev behandlet senest den 23. april.

Forklaringen på, at mange vælgererklæringer tilsyneladende ikke vender tilbage til partiet, kan ifølge hende være, at kommunen modtager mange dubletter til godkendelse. Og myndigheden har ikke mulighed for at krydstjekke, hvorvidt den allerede har behandlet den samme borgers underskrift i forvejen.

»Det er et problem, at Nationalpartiet ikke formår at holde styr på deres modtagne vælger­erklæringer, så de ender med at få printet de samme flere gange. Vi har modtaget henvendelser fra borgere, der har modtaget tre vælgererklæringer, som alle er underskrevet af Borgerservice – typisk af tre forskellige medarbejdere. Det har været et problem i alle kommuner, så fejlen ligger hos partiet,« siger hun og slutter:

»Jeg undrer mig over, at tallet på National­partiets hjemmeside ikke stiger noget hurtigere. Altså, hvis vi har sendt 3.500 vælgererklæringer ud, siden der stod, at de havde modtaget 9.000 underskrevne, hvorfor er vi så ikke kommet højere op end 12.323?«

I Københavns Kommune oplyser folke­registerchef Trine Oliveri, at behandlings­tiden typisk er én-to dage pr. vælgererklæring. Siden partistiftelsen har kommunen modtaget 9.696 vælgererklæringer fra Nationalpartiet, hvoraf de 9.071 er kendt gyldige og tilbagesendt til borgeren.

Det »sorte hul« kunne derfor meget vel opstå, fordi borgerne herefter ikke får puttet et frimærke på vælgererklæringen og sendt den til Kashif Ahmad og co.

Digital tøven

Allerhårdest er kritikken fra Nationalpartiet da også af systemets knudrethed som sådan. Særligt fordi et nyt digitalt system, som blev vedtaget i oktober 2013, foreløbig lader vente på sig. Oprindelig skulle en dato for lanceringen være klar i foråret. Det bliver den ikke grundet tekniske problemer, og derfor ved man først i juni, hvornår systemet igangsættes. Ifølge Søren Stauning, der er leder projektet hos Økonomi- og Indenrigsministeriet, er det ikke så let at lancere de digitale erklæringer­.

»Der er meget stor forskel på at afgive en vælgererklæring og så at afgive en mere uformel holdning på f.eks. Facebook,« siger han og uddyber: »Vi behandler jo oplysninger om borgernes politiske tilkendegivelser, og den slags data er underlagt strenge sikkerhedskrav­.«

Foreløbig har Kashif Ahmad opgivet at tro på en strømlinet løsning før valget. Her vil bare 10.000 »spildte« stemmer på ham og Yahya Hassan principielt kunne afgøre resultatet. Det sidste folketingsvalg blev afgjort på 8.000 kryds.