»Bente, din drømmekage får et kæmpe LIKE med fra mig!«
Pensionisten Preben griner, mens han giver Bente to opadvendte tomler. Selv om gennemsnitsalderen i forsamlingen er 76 år, er jargonen ungdommelig og stemningen mildest talt livlig.
Kagefadet fortsætter sin tur rundt om det blå bordtennisbord, hvor de 12 seniorer sidder samlet. Hver mandag og fredag mellem klokken 9 og 12 spiller de bordtennis i Dragørs aktivitetshus. Altså efter de har overstået formiddagskaffen med dertilhørende chokoladelikør, selvfølgelig.
Situationen emmer af dansk hygge, men virkeligheden er i lige så høj grad, at de batsvingende seniorer har fundet den danske lykke i fællesskabet på Wiedergården. Det er Berlingskes første lykkefund i en jagt, der skal vare en uge.
Og netop lykke går Dragør Kommune meget op i. Så meget, at den i samarbejde med Institut for Lykkeforskning har fået udarbejdet et såkaldt lykkeregnskab over byens borgere. Regnskabet kortlægger, hvor lykkelige de er, og hvad der ligger bag.
Borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) mener, at det gavner kommunen at vide, hvordan borgerne går og har det. Udover at en kortlægning af Dragørs lykke kan hjælpe med at målrette initiativer fra kommunen, er der også økonomiske gevinster ved lykkeregnskabet.
»Folk, der føler sig lykkelige, har generelt et bedre helbred og har brug for mindre hjælp fra kommunen, fordi de er i stand til at overkomme mere selv. Så det kan også betale sig for os, fordi vi kan gå ind og se i lykkeregnskabet, hvilke tiltag der skal til for at gøre borgerne mere lykkelige. For eksempel kan vi oprette forskellige motionstilbud, som giver borgerne en bedre sundhed. Det gør borgerne glade, og det koster os færre ressourcer,« siger Eik Dahl Bidstrup.
Det er første kommune i Danmark, der laver en opgørelse over borgernes lykketilstand, og af de mange informationer er der kommet en helt tydelig karakteristik af en lykkelig borger i Dragør Kommune: Personen skal blandt andet være under 30 år eller over 50 år, have en fast partner og arbejde som selvstændig eller have en top- eller mellemlederstilling. Og så skal personen dyrke de sociale relationer. Ligesom de 12 seniorer, der en mandag formiddag er samlet over et slag bordtennis.
»Nej, nu kan jeg altså ikke mere, jeg skal også passe på min figur.«
Preben er lige blevet budt et ekstra stykke af Bentes hjemmelavede drømmekage, og hele bordet skraldgriner, da han takker nej.
»Siden hvornår er du begyndt at tænke på din figur?« bliver der kækt givet igen.
Lise sidder ved det ene hjørne og er ved at åbne en likør. Hun mistede sin mand i slutningen af januar, og hun har fundet støtte og sammenhold i bordtennisholdet, som hun har trænet med i ni år.
»Opbakningen fra holdet var uvurderlig. Alle mødte op til bisættelsen, så jeg ikke skulle være alene om at sige farvel. Sammenholdet var – og er – guld værd for mig,« forklarer hun.
»Hvis man er i stand til at bevæge sig, høre og se, så er der ingen grund til at være ensom i Dragør.«
Men folk er ensomme. Det har lykkeregnskabet vist. 15 pct. af borgerne er i nogen eller høj grad ensomme, og det er en social isolation, som kommunen vil gøre noget ved. Mest af alt gennem sociale relationer, der for borgerne står som et af de vigtigste parametre for at opnå lykke.
Det var kommunen ikke på samme måde klar over, inden lykkeregnskabet blev lavet. Ifølge Meik Wiking, direktør for Institut for Lykkeforskning, er det vigtigste formål med lykkeregnskabet at give et indblik i, hvordan samfundet er og udvikler sig.
»Man har de seneste år snakket om, at vi skal have nogle nye mål for vores samfundsudvikling, og det ikke skal være økonomien, som bliver brugt som eneste indikator for, om samfundet klarer sig godt. Ved at se på kvaliteten af borgernes liv får man et mere nuanceret billede,« siger han.
Men det er ikke nødvendigvis positivt, at lykke bliver sat på formel. Spørger man Ole Fogh Kirkeby, professor i ledelsesfilosofi på Copenhagen Business School, så mener han, at det er »latterligt« og »politisk manipulation«, at man de seneste år både internationalt og nationalt i højere grad er begyndt at måle lykke og negativt for et så fint og individuelt begreb.
Lykke er, ifølge ham, ikke noget, man kan anstrenge sig for at opnå. Ligesom man ikke kan sige til sig selv, at man skal blive forelsket på to timer, så kan lykke heller ikke fremprovokeres. Det sker bare.
»Lykkefølelser skal jo opstå spontant eller vokse ud af noget. Hvis man går på jagt efter noget hele tiden, så smutter det, og så ser man ikke efter det rigtige,« siger han.
I bund og grund forstår han slet ikke, hvorfor lykke er noget, man stiler efter i samfundet. Han refererer til den tyske filosof Immanuel Kant , der har sagt, at menneskets primære tilstand er smerte, for hvis man var lykkelig mere en syv minutter ad gangen, så ville man blive sindssyg. Det tror Ole Fogh Kirkeby på.
»Forestil dig en orgasme, der varer 20 minutter. Det kan du jo ikke holde til. Ligesom du heller ikke kan få en smagsorgasme i tyve minutter, og du kan ikke sidde og glo på et landskab og beruse dig i farverne i meget lang tid. Lyst og lykke kan ikke vare længe,« siger han.
Anekdoterne ved bordtennisbordet tynder ud. Det er også ved at være tid til at spille, for »det skal jo ikke gå op i kage og likør det hele!«. Der er tre borde, og da de ældre er glade for at spille double mod hinanden, er der hurtigt gang i spillene.
Lise kigger eftertænksomt ud i lokalet.
»Det er meget sjældent, at folk ikke møder op, og hvis man endelig melder fra, har man en rigtig god grund. Der er en meget stor fællesskabsfølelse forbundet med vores træninger,« siger hun.
Hun går over til Ingrid, som er ny. Sætter battet op til bolden; server. Ping-pong.
Der er over 55 arrangementer i aktivitetshuset, og de er kun mulige, fordi frivillige pensionister vælger at bruge tid og ressourcer på det. Netop det frivillige arbejde har Dragør Kommune oplistet som en af de faktorer, der skaber en lykkelig borger. Og dét, sammen med andre faktorer, skal ifølge Meik Wiking give kommunen nogle helt nye benchmarks at arbejde ud fra, når de skal gøre livet bedre for borgerne. Kommunen har valgt at indarbejde regnskabet i deres sundhedsprofil, og Meik Wiking tror på, at det vil øge borgernes tilfredshed med livet.
»Når vi begynder at sætte mål på meningen med livet for eksempel i forhold til ensomhed og de blødere indikatorer, så begynder samfundet at arbejde på at forbedre de her områder. Det klassiske eksempel er, hvis man sætter en skridttæller på folk, så vil de automatisk gå længere hver dag, fordi de bliver opmærksomme på det,« siger han.
For Ole Fogh Kirkeby vil det blive en stressfaktor. Han ser for sig, at man med de mange lykkemålinger vil skabe lykkeindustrier.
»Der vil hele tiden blive opfundet nye gadgets, som fortæller, hvordan vi kan blive lykkelige. Du kan kommunikere bedre, du kan få flottere billeder på alle dine forbandede elektroniske medier, du kan blive undersøgt grundigt, så du kan være sikker på, at du ikke fejler noget. Man bliver gennemtrængt af ulykke ved al den anstrengelse for at være lykkelig. Folk bliver fandens stressede af det. Til sidst bliver det bare et stort hul midt i tilværelsen,« siger han.
Regnen vælter ned uden for Dragørs aktivitetshus. Ikke ligefrem et syn der er med til at løfte humøret til ekstatiske niveauer, og jagten på lykke sættes derfor ind på et sted, der både kan give ly for regnen og ro i sjælen.
Jagten slutter på spidsen af Dragør – ved den gamle færgehavn. Her ligger Café Espersen i det gamle Scanlines’ billetkontor. Indenfor er det tydeligt, at ejeren har ladet sig inspirere af lokalernes tidligere indretning. På væggene hænger store, guldindrammede malerier af skibe i høj sø, på bordene er stearinlysene tændt. Det er nærværende. Hyggeligt.
»Jeg holder meget af det nære og tanken om at finde tilbage til noget oprindeligt. Det er med til at gøre mig glad, når jeg kan komme i kontakt med mine rødder,« siger Brian Espersen, som købte lokalerne som 22-årig og selv har sat dem i stand.
Det er hans livs projekt. Der er dog ikke mange kunder, der har fået forvildet sig ned på havnen i dag.
»Det gør ikke noget. Når det regner, har vi tid til at gå og gøre ordentligt rent. Man skal huske at værdsætte den slags i stedet for hele tiden at brokke sig over, at der det ene øjeblik er for meget ræs på, det næste er der ingen kunder,« siger han.
Desuden forklarer han, at der snart kommer 30 amerikanske turister på besøg til kaffe, så der skal nok ske noget. Han slår sig mageligt tilbage i stolen og kigger lidt ud ad vinduet. Til spørgsmålet, om han er lykkelig, klør han sig på hagen og tager en ekstra slurk kaffe for at forlænge tænkepausen.
»Ja, det synes jeg. Jeg har da mine bekymringer ligesom alle andre mennesker, men jeg har et godt liv med en dejlig familie, en god forretning, og jeg er omgivet af mennesker, jeg holder af,« siger han.
Svaret passer lige ind i Dragør Kommunes lykkeskabelon. Og det gør han også selv: Han er selvstændig erhvervsdrivende, tager del i foreningslivet, dyrker motion, kan lide naturen, har en fast partner og børn, tjeklisten er fuld af grønne flueben.
»Men det handler også om, hvilken indstilling man har. Er man i forvejen positivt indstillet, er det også nemmere at være lykkelig, tror jeg.« siger han.
Men kan man sætte lykke på formel? Kommunens tjekliste giver jo sine tydelige svar, men gælder den for alle slags mennesker?»Jeg kan ikke se problemet i, at kommunen laver en rapport over borgernes lykke. Hvis rapporten er med til at fremhæve, hvad der skal til for at blive mere glad, kan det vel kun være en god ting? Nogle gange skal der bare et lille skub til for at få folk til at få et mere positivt livssyn. Hvis rapporten kan det, så skal de da bare lave så mange af dem som muligt,« siger Brian.
Pludselig vælter amerikanerne ind, og caféejeren får travlt.
Regnen siler stadig ned, da Berlingskes udsendte triller ind på parkeringspladsen foran Dragør Golfklub. Banerne er også helt tomme på nær en enkelt paraply ved andet hul. Under den gemmer Lykke sig. Hun blev inspireret af sin søster til at afprøve golf for 15 år siden. Mens hun arbejdede som systemudvikler, blev det ikke til det store med spillet, men efter hun gik på pension i juni, har hun fået tid til at dyrke sit golfhandicap.
»Selv om jeg tvivler på, at det nogensinde kommer under 25,« siger hun og smiler.
Stilheden bliver brudt af en flyvemaskine, som letter fra Kastrup Lufthavn. Motoren brøler et sted oppe bag skyerne, men Lykke lader sig ikke påvirke. Hun trækker sine Callaway-køller med op til næste hul og dropper bolden, kigger ud over plænen, som højst sandsynlig priser sig lykkelig over lidt regn – de solrige uger har taget en del af kuløren fra græsset.
»Jeg holder meget af at gå et par runder herude. Ni huller tager gerne tre-fire timer, og 18 huller er nærmest en hel arbejdsdag. Det er dejligt afstressende at komme ud og bevæge sig,« forklarer hun, mens hun lægger an til at slå bolden ned ad banen. Hun er billedet på borgeren, der bliver lykkelig af at tilbringe tid i naturen.
Men er det så simpelt? Kan danskernes lykke sættes på formel? Nogle mennesker i Dragør ser ud til at passe godt ind i kommunens skabeloner. Men Ole Fogh Kirkeby mener, at lykken er meget mere end det. En tese som Berlingske tager med videre mod Nordsjælland, når lykken skal jagtes på Lykkevej.