Jagt på effektiviseringer fuser ud
Danske virksomheder laver det ene forsøg efter det andet for at øge effektiviteten, men resultaterne lever i de færreste tilfælde op til forventninger, viser ny undersøgelse.
Danske virksomheder laver det ene forsøg efter det andet for at øge effektiviteten, men resultaterne lever i de færreste tilfælde op til forventninger, viser ny undersøgelse.
Selv om danske virksomheder forsøger at rette op på Danmarks lave produktivitet ved at gøre arbejdsgangene smartere, så er det de færreste, som oplever, at deres tiltag virker.
Det viser en undersøgelse blandt 200 ledere fra private og offentlige mellemstore virksomheder foretaget af ledelsesforummet Center for Ledelse.
Ni ud af ti af lederne svarer, at de i nogen eller høj grad arbejder med forbedringer af effektiviteten, men kun 26 procent oplever, at effekten er, hvad de havde forventet.
»Det er rigtig positivt, at lederne har forbedringer på dagsordenen, men det er foruroligende, at virksomhedernes ressourcer i så mange tilfælde viser sig at være brugt forgæves,« siger Wenche Strømsnes, administrerende direktør i Center for Ledelse.
Og faktisk er resultatet ikke enestående for undersøgelsen fra Center for Ledelse. Problemet med manglende effekt af effektiviseringstiltag er en tendens, som præger store såvel som små virksomheder overalt i Danmark, lyder det fra Flemming Poulfelt, professor i ledelse og strategi ved Copenhagen Business School.
»Det hænger sammen med, at en plan får stor opmærksom, mens man udarbejder den, men når den skal oversættes til praksis, så er man knap så fokuseret. Og samtidig glemmer man ofte at følge op,« forklarer Flemming Poulfelt og påpeger, at forklaringen selvfølgelig også kan være, at lederne har for høje forventninger i forhold til, hvad der rent faktisk er muligt.
Wenche Strømsnes mener, at de manglende resultater hænger sammen med, at mange virksomheder ikke tænker helhedsorienteret.
»Når man sætter projekter i gang, er man ikke vedholdende med at få det til at virke. I stedet sætter man nye ting i gang uden at sammenkoble dem med de andre projekter,« forklarer hun.
I undersøgelsen fremgår det også, at 43 procent af virksomhederne primært anvender standardværktøjer i forsøget på at effektivisere, selv om kun 35 procent mener, at værktøjerne kan hjælpe til at øge effektiviteten.
Et af standardværktøjerne er Lean, hvor virksomhederne forsøger at optimere alle arbejdsgangene, men ifølge Wenche Strømsnes er problemet, at virksomhederne ikke tilpasser værktøjet til den enkelte virksomhed.
Umiddelbart kan det undre, at virksomhederne anvender værktøjer, som de på forhånd ikke regner med vil hjælpe, men det er ifølge Wenche Strømsnes et spørgsmål om at spare tid.
»Det er let, for du kan sætte det i gang, uden at ledelsen skal forholde sig til det, og så har man fået sat et flueben på indsatssiden.«
Carsten Greve, professor i offentlig ledelse ved Copenhagen Business School, fremhæver, at virksomheder både i det private og offentlige anvender standardværktøjerne, fordi man som virksomhed ønsker at være med på den sidste nye ledelsesbølge.
»Det kan være et spørgsmål om legitimitet, så man kan beskytte sig selv og lægge ansvaret fra sig, hvis det ikke virker,« siger Carsten Greve.
Et andet element, som ifølge Carsten Greve kan forklare, hvorfor virksomhedernes effektiviseringstiltag ikke virker, er, at hver tredje leder fortæller, at de ikke inddrager medarbejderne.
»De steder, hvor man som medarbejder føler, at forandringerne bliver kørt over hovedet på en, vil man være tilbøjelig til at se mere skeptisk på forandringerne,« siger Carsten Greve.