Flyet styrtede ned nær den tyske by Engelmannsreuth og brød i brand, fortæller en lokal talskvinde for politiet, ifølge den engelske avis, The Guardian.

Øvelsesbomben, som flyet havde med sig, er ikke eksploderer, men politiet og flere end 200 brandmænd er på stedet, hvor vragdelene ligger. De skal sikre, at bomben ikke sprænger, samt at risikoen for skovbrande bliver minimeret, skriver Nordbayern.de. Flyets brændstof og raketbrændstoffet, hydrazin, udgør nemlig - sammen med bomben - en stor brandfare i sommervarmen.

Piloten nåede at udløse katapultsædet og slap fra styrtet med mindre skader. Han er nu indlagt på hospitalet i Bayreuth.

Årsagen til flystyrtet er endnu ikke kendt, men kampflyet skulle angiveligt være styrtet ned under en manøvre.