Hvem er Sultanen af Dillermann?
»Det er en karakter i den nye bog om Karmaboy, som er en dreng fra Skovlunde, der bliver superhelt. I toeren møder han en utrolig rig sultan, der arrangerer løbet »Dillermann Rundt« på kamel. Karmaboy skal ned og deltage i løbet, så hans hjem på Skovlunde Bytorv ikke bliver jævnet med jorden. Jeg skriver bøgerne for at motivere børn, som synes, det kan være ret hardcore at læse en bog, for at give dem lyst til at åbne en bog en anden gang.«
Hvilket kunstværk giver dig tårer i øjnene?
»Det må mere være ovre i noget popkultur. Jeg har sgu aldrig grædt på Louisiana, må jeg sige. Men jeg får relativt tit tårer i øjnene, når jeg ser film. Især når børn kommer galt af sted. For nylig så jeg »Sommeren ’92«, den der fodboldfilm, og tænkte, at den burde man ikke få tårer i øjnene af. Men jeg græd der, hvor Kim Vilforts datter blev syg.«
Hvad har været dit livs længste minutter?
»Mine børns fødsler – jeg har tre børn. Det er jo efterhånden ret sjældent, at vi ikke har kontrol over tiden. Men det, at man ikke aner, om man bliver far om fem minutter eller ti timer, får minutterne til at føles lange. Det er det samme med død. Det er også det, der gør det interessant. At man ikke har kontrol over det.«
Hvad er dit bedste sundhedsråd?
»Jeg prøver at æde lidt mindre usundt og løbe en tur lidt oftere. Jeg ved jo godt, når jeg lever usundt, og når jeg ikke gør, så det er bare et spørgsmål om at prioritere. Hvis man gerne vil have vaskebræt og ligne Christopher eller Burhan G, så må man en tur i træningscenter.«
Hvad vil du lave om ved dig selv?
»Jeg vil gerne ligne Christopher eller Burhan G ... Og så vil jeg gerne blive bedre til at prioritere min tid. Der er mange ting, jeg gerne vil. Jeg vil gerne være god til at spille klaver og se mine venner noget mere – men jeg tænker, at det har jeg ikke tid til. Så jeg vil gerne skære ned på spildtid. Instagram, Facebook og den slags.«
Hvor vender du altid tilbage til?
»Et varmt land om vinteren. Det lyder måske som sådan en fandens karl, men for nogle år siden lavede jeg Cirkus Summarum fem år i træk om sommeren. Der vænnede min familie og jeg os til at tage på sommerferie om vinteren og fandt ud af, at det er så meget federe end at tage af sted i juli. Så jeg har vænnet mig til, at jeg er nødt til at bryde vinteren op.«
Hvad er meningen med livet?
»At man har det godt med sig selv og tænker: »Det gjorde jeg sgu godt.« Og det kan så være på mange forskellige måder. At man har været en fed far eller god på arbejde. Jeg tror, meningen er, at når man går i seng om aftenen eller stiller træskoene, så kan man tænke tilbage og sige, at man gjorde det så godt, man kunne.«
Hvad vil du sige til dig selv som 17-årig?
»Mit gode råd er, at det skal nok gå alt sammen, og hvis det ikke går, så går det nok alligevel. Når man er 17, har man ofte ondt i maven, hvis man skal til eksamen eller jobsamtale. Men to timer senere er det ligegyldigt. Det er lidt ligesom at lave fjernsyn. 20 minutter efter er det glemt af 99 pct. af de mennesker, der har set det.«
Hvad tror du på?
»Jeg tror på min egen mavefornemmelse. De gange, det er gået galt på arbejde eller privat, kan jeg næsten altid efterrationalisere mig frem til, at »du vidste jo godt, at det ikke var en god idé.« Nogle vil måske kalde det religion, men jeg tror på den gud, man har i maven.«
Hvem har gjort størst indtryk på dig?
»Jeg tror, det er mine børn. Hvis man kører rundt og tænker »Hvad er der egentlig galt ... De græd, da jeg afleverede dem i børnehaven ...« Den slags gør mere indtryk på mig, end at jeg har mødt ... Jarl Friis-Mikkelsen.«