Den amerikanske kunsthistoriker Bonnie Yochelson formulerer sit synspunkt meget direkte om vor berømte landsmand Jacob A. Riis: »Riis var ikke fotograf. Han var ikke kunstner, og han tænkte ikke visuelt.«
Det er den Jacob A. Riis, der i 1880erne beskrev den usle fattigdom i New York og blev en social pioner og nær ven af præsident Theodore Roosevelt.
Riis’ bog »How the Other Half Lives« (1890) blev et gennembrud for den sociale debat med fokus på de fattiges forhold. Bonnie Yochelson var ansvarlig for samlingen af Jacob A. Riis-fotografier på City Museum of New York og sammen med Kunstforeningens inspektør Anne Hagen Kielgast står hun for en udstilling i Kunstforeningens lokaler på Gammel Strand, der åbner lørdag 1. oktober. Udstillingen har tidligere været vist i New York, hvor den var en kæmpe succes med godt 500.000 besøgende.
Bonnie Yochelson siger, at Riis blev landskendt i slutningen af 1800-tallet, men ikke for sine fotografier, for han tog kun 200 billeder fra slumområdet og da hans bog »How the Other Half Lives« udkom, var de fleste illustrationer træsnit og de få fotografier i bogen var dårligt gengivet og fik negativ omtale i pressen.
I litteraturen om Riis omtales han ofte som fotograf, men i bund og grund, siger Bonnie Yochelson, var han skribent og forfatter og ikke fotograf, og amerikanerne kendte ham da heller ikke som fotograf.
At hans fotografier overhovedet dukkede op, skyldes den amerikanske fotograf Alexander Alland, der fandt dem på et loft i Riis’ oprindelige hjem og genoptrykte dem i 1940erne.
Kunstforeningen tog udstillingen hjem, fordi den gav et nyt syn på Riis og hans aktualitet i dag:
»Vi har tidligere set udstillinger om Riis og hans fotografier, men den amerikanske udstilling giver et mere kompliceret billede af Riis’ indsats og aktualiserer hans liv. For Riis ønskede først og fremmest at blive amerikaner og han ønskede, at alle de mange immigranter i USA også skulle blive amerikanere. På den måde er historien om det multietniske USA også relevant for os i dag, for historien fortæller, hvad der skulle til for at blive amerikaner og dermed også dansk,« siger Anne Hagen Kielgast.
Bonnie Yochelson er enig i denne synsmåde: »Min familie er jødiske immigranter til USA og jeg deler fuldt og helt Riis’ indstilling om at blive amerikaner med hud og hår. Han skrev senere i livet bogen »The Ideal American Citizen« om, hvordan han selv blev amerikaner og den er stadig spændende og aktuel. For ham og for mig er det afgørende at være demokratisk indstillet og acceptere de amerikanske idealer.«
Ikke kunstnerisk fotograf
Bonnie Yochelson peger på, at Riis’ første bog »How the Other Half Lives« var præget af tidens fordomme om minoriteter.
Den var en slags slum-tur, der var en populær genre, hvor forfattere gennemgik kvarter for kvarter og minoritet for minoritet.
Hvad der gjorde Riis unik, var hans empatiske tekster om den nød, som de fattige immigranter blev udsat for:
»Han kan i dag virke antikveret,« siger Bonnie Yochelson, »fordi han netop havde stereotyper om minoriteter og hans indstilling var dyb kristen. Han mente, at løsningen var en kristen, moralsk privat indsats for at hjælpe de nødlidende og han så ikke lovgivning og statslig indbladning som en mulighed. Men som social agitator og pionér banede han vej for senere tids reformer og han er i dag i USA anerkendt som en uvurderlig social reformator.«
Fordi Riis ikke var kunstnerisk fotograf, er kun få af hans billeder kendt som ikonografiske værker.
Ofte gik han ind i ghettoen og tog hurtige billeder af fattige – uden at spørge dem om lov. Men i hans anden bog »The Children of the Poor« (1892) tog han større hensyn og talte med de børn, der skulle fotograferes.
Ud af denne serie kom bl.a. et fotografi, som Kunstforeningen har valgt til sin plakat, hvor pigen Kathie kigger direkte ind i kameraet.
Vi ved ikke, hvad der blev af Kathie og de andre personer på Riis’ fotografier, men de lever endnu i hans fotografier, der måske ikke er store kunstværker, men med deres sociale indignation og dokumentarisme rækker ud til os den dag i dag.