I 2016 døde 118.000 mennesker i Grækenland. Hver især efterlod de arv eller gæld – eller begge dele. Men nu står staten og bankerne overfor et enormt problem, fordi flere og flere grækere fraskriver sig både arv og gæld efter afdøde familiemedlemmer – hvilket resulterer i, at staten og bankerne årligt hænger på en gæld i milliardklassen.

Når en græker dør, tilfalder både arv og gæld børn og ægtefælle, med mindre de skriver under på, at de ikke ønsker nogen af delene. Derefter går arv og gæld videre til de næste familiemedlemmer i rækken, med mindre de også skriver under, osv. Til sidst – hvis alle familiemedlemmer har fraskrevet sig arven og gælden – tilfalder det hele staten og bankerne.

»Problemet er vokset, efter at ejendomsskatterne er steget så voldsomt de seneste år,« forklarer Georgos Margaritis, der er professor i statskundskab i ved Thessalonikis universitet.

Han fortæller, at grækerne forsøger at undgå de massive ejendomsskatter på to måder, der begge sætter staten og bankerne i en meget uheldig økonomisk situation.

»Den første metode er, at man helt fraskriver sig retten til både arv og gæld efter et familiemedlem. Dermed står staten og bankerne med gælden, men de står også med de ejendomme, som afdøde ejede.«

Og selv om det måske kan lyde som om, det så går lige op, skaber det bare et nyt problem:

»Staten og bankerne står pludselig med en helt ufattelig masse ejendomme, som ingen ejer, og de ved ikke, hvad de skal gøre med dem. De står bare tomme og forfalder – og hvis staten pludselig sætter 50.000 huse til salg, vil boligmarkedet opleve markant faldende priser. Så de aner ikke, hvad de skal stille op med dem,« forklarer han.

Den anden måde, hvorpå grækerne kommer uden om at arve den afdødes gæld, er ved, at børn eller ægtefælle overtager alle ejendomme og al formu, inden vedkommende dør. Og når familiemedlemmet så dør, står der ingen ejendomme og ingen formue i hans navn, kun gæld.

Derefter kan børn og ægtefælle trygt gå ned og skrive under på, at de hverken ønsker arv eller gæld. De har nemlig fået arven, og så hænger staten på gælden.

Ifølge Georgos Margaritis er der ikke tal for, hvor megen gæld staten hvert år står med, men han er ikke i tvivl om, at der er tale om mange milliarder euro, og at tallet kun vokser år for år i takt med, at ejendomsskatterne stiger.

En af de mange, der har valgt den løsning, er Stelios Tatas, der for nyligt mistede sin far:

»Al min fars land, ejendomme og formue blev, før han døde, flyttet over i min mors, mit og min søsters navn. Og da han så døde, skrev vi under på, at vi hverken ønskede arv eller gæld efter ham. Da der kun var gæld tilbage i hans navn«.

»Det er sådan, alle nu gør her,« siger han og tilføjer, at han selvfølgelig godt ved, at det efterlader staten og bankerne med hans fars gæld, men han forklarer, at grækerne ikke har råd til at gøre andet i den massive krisetid, som landet befinder sig i.

Maria Arcel er Berlingskes korrespondent i Grækenland