Det har ikke været let at overbevise danskerne om, at de skulle stemme ja til folkeafstemningen torsdag, når regeringen samtidig har haft travlt med at få flere store aftaler på plads.
Sådan lyder det torsdag aften fra flere af de partier, der sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen har kæmpet for et ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.
»Vi har de facto kun haft tolv dage til at diskutere op til folkeafstemningen, og vi har haft en finanslov, asylforhandlinger, kontanthjælpsloft, vækstpakke og en landbrugspakke, der er blevet præsenteret af regeringen. Det har været svært at få hul til at få diskuteret de her spørgsmål,« lyder det fra tidligere justitsminister Morten Bødskov (S).
»Under fjorten dage til der her har været alt for lidt,« siger han.
Også fra de Radikale er der kritik af statsministerens placeringen af folkeafstemningen oveni de mange andre dagsordener.
»Jeg har ikke noget at udsætte på Lars Løkke i forhold til den måde, vi har ført valgkamp på. Men jeg må da sige, at jeg synes, der har været mange konkurrerende dagsordener og udspil fra regeringen helt op til målstregen. Det har gjort, at der har været mindre fokus på valgkampen i de dage,« siger Morten Østergaard.
Hos SF drager tidligere udenrigsminister og skatteminister Holger K. Nielsen paralleller til afstemningerne i 1992 og 2000, hvor der var bedre tid til at føre valgkamp op til afstemningen. Han vil ikke spå om, hvorvidt en længere valgkamp kunne have skaffet et ja til tilvalgsordningen, men han tror, den korte valgkamp har skabt flere tvivlere.
"Man kan diskutere, om der har været nok tid til at oplyse borgerne. Der foregik mange ting på Christiansborg - for eksempel finanslovsforhandlinger. Man kan jo godt diskutere, om det var hensigtsmæssigt," lyder det fra Holger K. Nielsen.