Er der grænser for mangfoldigheden til en mangfoldighedsfestival?
Det spørgsmål stiller Dansk Zionistforbund sig selv, efter at Københavns Kommune i forbindelse ved årets »Smag verden - Mangfoldighedsfest« i sidste måned opfordrede forbundet til ikke at flage for offensivt med det israelske flag.
»Vi fik at vide, at vi helst ikke måtte flage synligt, men hvordan kan man flage usynligt,« spørger Malgorzata H. Hansen, der repræsenterede den zionistiske forening til møderne med kommunen.
Her frygtede man, at det kunne komme til sammenstød mellem den israelske forening og muslimske og venstreradikale grupper. Derfor fik Zionistforbundet og andre foreninger, som repræsenterer »særligt udsatte minoriteter«, en opfordring til ikke at flage for synligt, forklarer Pernille Kjelgaard, kontorchef i kommunens TaskForce Inklusion:
»Det er ikke sådan, at der er en flagpolitik. Det er blevet nævnt for særlige foreninger, hvor deres flag kan virke provokerende for nogen, så det er altså af sikkerhedsmæssige årsager,« siger Pernille Kjelgaard.
Argument tilfredsstiller ikke Max Meyer, formand for Dansk Zionistforbund.
»Problemet er, at man laver en mangfoldighedsfest, hvor der ikke er plads til alle. Vi føler os krænket over, at nogen skal skamme sig over vores flag. Vi var selv meget optaget af sikkerheden. Men det må være arrangørernes ansvar, ikke noget, vi skal blandes ind i,« siger Max Meyer, der ikke lyttede til advarslen og derfor plastrede boden til med israelske flag.
Det valg støtter Lars Aslan Andersen, Socialdemokraternes socialordfører i Københavns Borgerrepræsentationen. Han er forarget over, at kommunen har opfordret den israelske forening til at nedtone det blå-hvide flag.
»Man skulle have gjort det modsatte og meldt klart ud, at selvfølgelig er det tilladt for alle at flage. I stedet udviser man tolerance over for intolerance og rækker hånden ud til undertrykkerne. Det er jo fuldstændig diskriminerende,« siger Lars Aslan Andersen.
Sund fornuft
I Mosaisk Trossamfund vil formand Finn Schwartz ikke melde sig i koret af kritikere - selv om han ville ønske, at jøder kunne gå frit med kalot og vise deres religiøse sympatier hvilket som helst sted i Danmark.
»Sådan er det bare ikke i dag, og det ved vi alle sammen godt,« konstaterer han.
Heller ikke DRC, rådgivningscentret for racediskrimination, ser nogen grund til at slå på arrangørerne. Tværtimod fortjener kommunen og politiet ros, fordi de har taget sikkerhedstruslen alvorligt og mødt talstærkt op for at sikre, at også zionisterne kunne være til stede på festivalen, mener formand Niels Erik Svendsen. Virkeligheden er nemlig, at konflikten i Mellemøsten øger antallet af overgreb mod jøder i resten af verden. Derfor er zionisterne en mere udsat gruppe, påpeger han.
»Det er på ingen måde udtryk for diskrimination. Det er ikke forskelsbehandling. Det er sund fornuft,« siger Niels Erik Svendsen.
Så selv om formuleringen om at nedtone flaget ifølge ham »nok ikke var små smart« er det i det store og hele fornuftigt at tage ekstra forholdsregler, når det kommer til netop den jødiske minoritet, mener DRC-formanden.
Ifølge Rikke Andreassen, Roskilde Universitet, der forsker i etnisk ligestilling, er opfordringen til at nedtone zionisternes tilstedeværelse ikke i minoriteternes langsigtede interesse - selv om det kunne gavne sikkerheden i den konkrete situation. Det svarer til at give ofre for overgreb ansvaret for at undgå dem.
»Det med at »blame the victim« og ikke skilte med religiøsitet eller seksualitet, har vi ikke nogen historisk erfaring for løser noget,« siger Rikke Andreassen.
»Hvis man eksempelvis ser på diskrimination af homoseksuelle, ser det ud som om, at jo mere synligt, homoseksualitet bliver, desto mere kommer den helt almindelige borger til at kende og acceptere det,« siger hun.
Artiklen er skrevet i samarbejde med journaliststuderende fra Roskilde Universitet.