SULAYMANIYAH, IRAK: Solen skinner fra en blå himmel, og det er næsten vindstille, så Khaldia Abbas nyder at blive varmet igennem efter en iskold vinter under en teltdug af presenninger og med et syntetisk tæppe oven på den frosne mark.
Den 50-årige kvinde flygtede for fire måneder siden fra Syrien og havnede her i den interimistiske flygtningelejr på en mark i området Arbat uden for Sulaymaniyah – den næststørste by i det nordlige Irak.
Nu venter hun sammen med 120 andre familier på, at den blodige udmattelseskrig i Syrien skal få en ende. Det samme gør over 110.000 andre syrere, der ligeledes har valgt at søge tilflugt i Irak.
Imens sørger den lokale regering samt FN for at hjælpe flygtningene med mad og andre fornødenheder, forklarer Khaldia Abbas, mens hun peger rundt mellem teltene, hvor affaldet hober sig op.
»Har du lagt mærke til, at her næsten kun er kvinder og børn?« spørger hun. »Det er fordi, mændene er blevet dræbt,« svarer hun.
Unge mænd sorteres fra
Det er rigtigt, at der er meget langt mellem mændene her i lejren. Især unge mænd. Men om det kun skyldes, at de har mistet livet under kampene i byen Aleppo, hvor de fleste af flygtningene kommer fra, er der på stedet ingen, der kan uddybe.
Men det er ingen hemmelighed, at den irakiske regering bevidst forsøger at frasortere unge syriske mænd i strømmen af flygtninge.
De irakiske myndigheder frygter nemlig, at nogle af de unge mænd, der søger mod Irak kan være medlemmer af terrornetværket al-Qaeda eller andre af de yderligtgående islamistiske grupper, der kæmper mod præsident Assads regime i Syrien.
Iraks regering har sågar fra tid til anden helt lukket grænsen til Syrien for at standse flygtningene – med den begrundelse, at Irak hverken har den sikkerhed eller de ressourcer, der skal til for at huse flygtningene.
Sikkerhedsargumentet er ikke helt ved siden af. Ti år efter at USA og dets allierede indledte krigen mod Iraks daværende diktator, Saddam Hussein, er store dele af Irak med den nordlige region som en klar undtagelse nærmest regulære krigszoner for opgør mellem sunnimuslimske og shiamuslimske militser.
Men den irakiske regering har alligevel givet efter for kritikken fra menneskerettighedsorganisationer og genåbnet grænsen for syriske flygtninge – men altså ikke unge mænd.
Iraks premierminister, Nouri al-Maliki, der er shiamuslim, har problemer nok i forvejen med sunnimuslimske militser og en eskalerende vrede og utilfredshed blandt Iraks sunnimuslimske mindretal.
Iraks nye stærke, men også stærkt kritiserede mand frygter – og ifølge eksperter ikke uden grund – at oprøret i Syrien, der er domineret af landets sunnimuslimske flertal, skal vende sig mod Irak. Når – eller hvis – oprørerne får gjort det af med Assads regime.
I så fald kan flygtningestrømmen vende en gang mere: Fra Irak til Syrien.
Læs temaet om Irak ti år efter i dagens Magasin