Det var en dag i det tidlige efterår 1945, og hanen Mike vaklede desorienteret rundt, efter at Colorado-bonden Lloyd Olsen havde hugget hovedet af den.

Eller rettere, hugget hovedet delvist af den, for øksen var smuttet, og det meste af hjernen sad stadig intakt på den gabende åbne hals, og nu gik Mike altså forvirret rundt uden øjne, uden ører og uden det mindste tegn på at ville dø – og med ret stor sandsynlighed også uden visheden om, at han ikke skulle ende i den boblende suppegryde, men i stedet ville i berømmelsens spotlys som den levende hovedløse Mirakel-hane Mike.

Hvad i alverden laver Mike i Børsugens statusrapport fra de finansielle markeder, spørger nogle læsere muligvis om? Jo, der er ikke så få ligheder mellem investorer og hovedløse høns, og det er en erkendelse, som flere og flere økonomer når. Det gælder også John C. Williams, der er rådsmedlem i den amerikanske centralbank.

I en tale mandag om bobler på markederne slog han fast, at investorer langt fra handler så rationelt, som de økonomiske modeller kalkulerer med. Der skal hældes generøse mængder irrationalitet ind i modellerne, hvis de skal kunne spore usundt svulmende prisstigninger. Markederne fornægter instinktivt bobler. Eller som Williams sagde:

»Det minder mig om Den Hvide Dronning i Bag Spejlet. Hun siger, at der er marmelade dagligt, men aldrig i dag. På samme måde vil mange indrømme, at der har været bobler tidligere. Og de accepterer måske endda, at der kan komme bobler i fremtiden. Men de ser aldrig boblen her og nu. De har altid en grund til, at det, der ligner en boble, går som en boble og siger som en boble, faktisk slet ikke er en boble.«

Williams tale er ikke bare lommefilosofi. Fokus på om støtteopkøb og lave renter vil kunne blæse bobler op – som f.eks. dette års store aktiekursstigninger i USA og Europa – er tiltagende og et aktuelt diskussionsemne. Men indtil videre har økonomerne ikke konstateret bobler derude – i hvert fald ikke med de vanlige økonomiske modeller.

Apropos hovedløs markedsadfærd, så var der god mulighed for at observere et eksempel tirsdag, da Apple annoncerede to nye iPhone-modeller.

Annonceringen blev som altid akkompagneret af Apples velkendte partitur af himmelbasuner og hemmelighedskræmmeri. Under fanfare lader man vide, at noget nyt er på vej – men detaljerne lægger man en lyddæmper på og overlader til løse rygter.

Aktien følger så godt som hver gang samme mønster. Kursen løftes i måneden op til annonceringsdatoen, båret frem af forventningernes svimlende fugaer – denne gang med næsten ti pct. – for så at falde tilbage, når sløret løftes for produkterne, og musikken stopper – de to nye iPhones har allerede pillet størstedelen af stigningerne ud af aktien igen.

At investere i et høreværn er nok det mest fornuftige, investoren kan gøre. Læg mærke til at Apple-aktien også faldt efter annonceringen af den første iPhone. Her er vi så millioner af solgte smartphones og milliarder af dollar i omsætning senere.

For nu ikke helt at slippe markedernes hovedløse høns, så ved alle med kendskab til dyrehold, at forskellige dyr kræver forskellige klimaforhold. Med de omtalte fjerkræ gælder det adgang til rigelige mængder varm luft. Det holder dem oppe som intet andet.

Det fik de i den forgangne uge. Den blæste som en lun vind fra det norske valg og ned over SAS-aktien, der blev løftet med 20 pct. Den nyvalgte Høyre-regering gør det klart, at man vil af med de statslige aktieposter – blandt andet de 14,5 pct. i SAS. Det giver nyt liv til opkøbsspekulationerne og tænder håbet om en lille belønning til aktionærerne for at give slip på aktierne. Så langt så godt. Der er bare den ting, at meldingen var den samme fra den tidligere regering, og at den reelle ændring dermed er svær at få øje på.

Oven på alt dette, hvad så? Er det virkelig Børsugens råd, at man som investor bør sy sine penge ind i elevations-madrassen derhjemme? Nej, ikke nødvendigvis. Blind høne finder jo også korn.

Følg Børsugen med Casper Schrøder på Facebook