Vi bruger mange penge på uddannelse i Danmark. Ifølge en opgørelse fra OECD er der kun fire andre af de 37 OECD-lande i verden, som bruger en større del af deres bruttonationalprodukt (BNP) på uddannelse end Danmark – nemlig over syv procent.

Og det er en rigtig god idé, skriver Bolette Christensen, der er CEO i Børnefonden i denne udgave af Karrierepanelet fra den 20. maj 2012.

Her kan du købe adgang til artiklen. Vælger du at abonnere på Business PLUS får du adgang til denne samt meget andet indenfor kategorien karriere.

Vi bruger mange penge på uddannelse i Danmark. Ifølge en opgørelse fra OECD er der kun fire andre af de 37 OECD-lande i verden, som bruger en større del af deres bruttonationalprodukt (BNP) på uddannelse end Danmark – nemlig over syv procent.

De fattige lande i Afrika bruger også penge på uddannelse, men de står med en dobbelt udfordring.

Næsten 175 millioner unge skal have nogle kompetencer, som gør dem mere værd på arbejdsmarkedet, og erhvervslivet skal skabe arbejdspladserne. Det kalder på store investeringer i hele fødekæden.

Med regeringens 2020 plan er der lagt op til, at vi i de kommende år skal fastholde denne førerposition.

Grundtanken – at bruge så massive offentlige og private midler på uddannelse  – er, at det er en god forretning for Danmark, og at de mange penge brugt på uddannelse kommer tilbage i form af den velstand, der skabes af medarbejderne i de private virksomheder, og som både finansierer vores høje levestandard og en stor offentlig sektor med et højt serviceniveau.

Uddannelse god forretning for den enkelte

Det er også tydeligt, at det er en god investering for den enkelte at tage en uddannelse.

Jo højere desto bedre. Hvis du tager en videregående uddannelse, er din risiko for at blive arbejdsløs meget mindre.

{embedded type="node/" id="20047266"}

Blandt de 25-64 årige er ni ud af ti med en lang videregående uddannelse i arbejde. Det gælder kun for otte ud af ti for dem med en kortere videregående uddannelse, og hvis du slet ikke tager en uddannelse eller kun får en kort uddannelse, risikerer du at ende i den tredjedel af de 25-65 årige, som står uden job i OECD.

Personer med en lang uddannelse har også en større tilbøjelighed til at arbejde på fuld tid – ti procent større sandsynlighed end resten af arbejdsstyrken, og er bedre til at holde på job i krisetider.

Mens finanskrisen fik arbejdsløsheden blandt de lavtuddannede i OECD til at stige til over ti procent, holder dem, som har en lang videregående uddannelse, arbejdsløshedskøen nede under fire procent.

Så alt i alt er det godt at få en lang uddannelse.

Den afrikanske ungdom

Når jeg læser regeringens 2020 plan om mere uddannelse og tænker på de unge i Afrika, er det svært ikke at sammenligne.

Det er måske ikke rimeligt, men alligevel kan man godt lade tankerne flyve lidt i den retning.

Der er 173 millioner unge i Afrika mellem 15 og 24 år.

Flertallet af dem er kommet ud på arbejdsmarkedet i en ung alder uden nogen form for kompetencegivende uddannelse.

Mange helt uden at kunne læse og skrive.

Det fastholder de unge i en fattigdom, som de har meget svært ved at komme ud af. For ligesom hos os i Danmark gælder det også for en ung i Afrika: Færre kompetencer giver mindre i løn, mindre jobsikkerhed og højere arbejdsløshed.

Fra et uddannelsesøkonomisk perspektiv er der også den forskel på Afrika på den ene side og Danmark på den anden, at mens syv procent af BNP i Danmark med fem mio. mennesker svarer til cirka 125 milliarder kroner, er tallene nogle helt andre i Afrika.

I Mali bor der tre gange så mange mennesker som i Danmark.

Mali bruger 17 procent af BNP på uddannelse. En andel, der er mere end dobbelt så stor som Danmarks.

Men det bliver altså ikke til mere end 2,4 milliarder kroner i alt. Om så Mali brugte hele nationalproduktet på uddannelse, ville Danmark stadig bruge ti gange så meget.