Forestil dig en verden, hvor du hver dag vågner op uden internet – og du må vandre flere kilometer for at komme »på«. For de fleste danskere er det en hverdag, der ligger år tilbage. Internettet er nu så almindelig en del af dagligdagen, at det kan være svært at forestille sig en uden et signal, der er stærkt nok til at levere apps, e-mail og film.

Men for omkring to tredjedele af verdens befolkning er det stadig virkelighed.

Det har flere internet- og teknologiselskaber sat sig for at ændre. I organisationen Internet.org, stiftet på initiativ af amerikanske Facebook, er målet, at internettet skal nå ud til fem mia. mennesker og sikre, at verdens udkant også får adgang til den viden, der generes på internettet.

Planerne rummer samtidig et enormt kommercielt potentiale, der i fremtiden også vil kunne hæve selskabernes plads i internetmagtens hierarki.

Det vurderer Mads Thimmer, medstifter og direktør for det teknologiske videncenter Innovation Lab, hvorfra han har fulgt udviklingen tæt og bl.a. har besøgt Facebooks nye udviklingscenter »Connectivity Lab«, der eksperimenterer med at skabe netforbindelse i udviklingslande ved hjælp af droner.

»Der er markante ændringer på vej på det infrastrukturelle plan, når det handler om fremtidens internet. Internettjenester går efter en magt, der rækker ud over at leve oven på de netforbindelser, andre selskaber leverer til brugerne,« vurderer Mads Thimmer.

Groft skitseret er internettjenesterne afhængige af, at andre selskaber leverer selve forbindelsen til internettet til forbrugerne og kan levere data gennem bl.a. nedgravede kabler, trådløst wifi eller mobilt internet.

For tiden er flere internetselskaber ved at udfordre den afhængighed. Mens Google i løbet af foråret har opkøbt Titan Aerospace, som udvikler soldrevne droner, har internetgiganten siden 2011 leveret ultrahurtigt internet i form af Google Fiber i udvalgte områder i USA og i flere år arbejdet på det såkaldte »Project Loon«. Loon-projektet går ud at lade tusinder af heliumballoner levere internetforbindelser til utilgængelige områder af verden, og sidste sommer blev der sendt 30 testballoner af sted fra i New Zealand i 20 kilometers højde.

Samtidig har Facebook tidligere i år etableret et nyt udviklingscenter »Connectivity Lab«, der eksperimenterer med at levere internetforbindelser til verdens udkantsområder med satelitter og soldrevne droner.

På IT-Universitet i København (ITU) forklarer Sebastian Büttrich, der forsker i alternative internetforbindelser og desuden arbejder for det globale Network Startup Resource Center, at der stadig er både politiske og tekniske udfordringer med projekterne.

»Der bliver åbnet for mange politiske spørgsmål – bl.a. om et uafhængigt land ønsker at lade et selskab bag en kommerciel internettjeneste om også at levere internetforbindelsen. Og der er tekniske udfordringer med at få teknologierne til at tale sammen og hermed skabe et stabilt internet,« forklarer Sebastian Büttrich, der har forsket i internetinfrastruktur i u-lande i mere end ti år – særligt i Asien og Afrika.

Her har erfaringerne vist, at der trods flere alternative teknologier endnu ikke er reelle udfordrende alternativer til opkoblinger via fiberkabler, når der skal etableres båndbredde, der kan håndtere millioner af mennesker. Til gengæld er det fortsat mere oplagt at udvikle alternativer til områder, hvor der bor for få mennesker til, at det kan hænge sammen økonomisk at grave fiberkabler i jorden. I flere udkantsområder er der de seneste år blevet satset på at udbrede mobilt internet.

»Det skaber en risiko for et andenklasses, eller tredjeklasses internet. Hele Østafrika bliver fejret som den store succeshistorie inden for mobil data, men hvis man ser nærmere på de forbindelser, borgerne har, er de langt fra andre lande,« siger Sebastian Büttrich og henviser til, at man i Asien eksempelvis har et mål om 100 gigabit-hastigheder i alle husstande.

Flere teknologiselskaber har allerede investeret store summer i projekter, der arbejder på nye former for internetforbindelser. Netop økonomien er da også endnu en udfordring, vurderer professor Knud Erik Skouby, der er direktør for Aalborg Universitets center for kommunikation, medier og informationsteknologi i København.

»Vi har hørt de altruistiske motiver om, at den tredje verden skal på internettet. Men verden er også styret af penge, når denne type selskaber opererer. Det er rasende dyrt at udvikle i det her felt, og vi har endnu ikke set eksemplerne på, hvordan de nye typer internetforbindelser skal hænge sammen økonomisk,« siger Knud Erik Skouby, der i høj grad kategoriserer initiativerne som fremtidsprojekter, hvis kommercielle udbredelse ikke venter lige om hjørnet.