Vinderne er Google og Firefox. Taberen er Microsoft. Og Apples Safari er stadig en dværg.

Det viser nye tal fra web-analysebureauet Net Applications, der afslører, at folk i stigende grad fravælger Microsofts Internet Explorer og henter en af de mange gratis alternativer på nettet.

Det gavner især konkurrenten Firefox, der er gratis program, som frivillige udviklere over hele verden konstant arbejder på at gøre bedre - og ikke mindst Googles nyere Chrome-browser, som kendetegnes ved at være meget simpel og meget hurtig.

Falder og falder

For første gang i utallige år, er Microsofts Internet Explorer således faldet til en brugerandel på under 60 procent. Dermed fortsætter det dyk, som browseren har haft i flere år.

LÆS OGSÅ: Mobilflop koster Microsoft-topchefen løn

Udviklingen er langsom, men stabil - og det samme gælder stigningen hos både Firefox (Knap 30 procent af brugerne) og Chrome (knap otte procent af brugerne), alt imens de mindre kendte alternativer Safari (5,27 procent) og den norske browser, Opera, fortsat har forsvindende små markedsandele.

Frit browservalg

Browserkrigen fik yderligere næring, da EU-kommisionen tidligere på året fik gennemtvunget det frie browservalg. EU mente, at Microsoft med Windows udnyttede sin dominerende position på markedet for styresystemer til computere, til også at sætte sig på browsermarkedet, fordi Explorer var standard i Windows.

LÆS OGSÅ: Microsoft klar med iPhone-angreb

Det udløste en kampagne, hvor folk skulle have mulighed for at skifte browser.

Årsagen til, at browseren er så vigtig en del af computeren er, at folk får mere og mere af deres information fra nettet