Danmark er i gang med at lukke et organ, der har været intet mindre end en international pioner i arbejdet med at inddrage almindelige mennesker i komplicerede spørgsmål om tidens teknologier og videnskabelige landvindinger.

Med planen om at dreje nøglen om for Teknologirådet, er Folketinget ved at lukke en institution, der har tjent videnskaben langt mere, end dets lille størrelse kunne berettige til, lyder kritikken fra et af verdens højst ansete naturvidenskabelige tidsskrifter, Nature.

- Planerne om at afvikle Teknologirådet indikerer, at Danmarks nye regering ikke er helt opmærksom på landets formidable tradition for at demokratisere videnskab. Hvis den fører lukningen ud i livet, risikerer den at ødelægge en kritisk del af det videnskabspolitiske system i Europa, hedder det i en leder i Nature.

I lederen fremhæves Teknologirådet som et enestående organ for borgerindragelse med en betydning, der rækker langt ud over Danmarks grænser. Lederen fremhæver rådets arbejde med emner som aldring, klimaforandringer, energiløsninger og biodiversitet, og påpeger, at rådet har inspireret såvel andre EU-lande som eksempelvis Kina og Sydkorea.

Teknologirådet modtog sidste år en pris fra den amerikanske organisation for borgerinddragelse IAP2. Samtidig har EU bedt rådet om at lede et projekt, der skal udbrede teknologivurdering efter dansk forbillede til resten af Europa.

Rådet blev oprettet i 1995 og var en videreførsel af Teknologinævnet, der så dagens lys for første gang i 1986. Ideen var at forbedre grundlaget for politiske beslutninger, bl. a. ved at inddrage befolkningen i diskussionen om komplicerede teknologier i bred forstand.

Rådet koster staten ti millioner kroner om året, men det henter selv yderligere 12-13 millioner fra EU. Folketinget vil lukke rådet for i stedet af bruge pengene på forskning. De 10 millioner kroner skal bidrage til at finansiere et forlig om forskning, som hele Folketinget står bag.