»Hvis bare de aldrig var rejst,« lyder første replik i Jens Albinus’ bearbejdede version af det gamle, græske drama om Medea, »Ren«. Men Jason og Medea rejste jo ud, og nu står de her, indhentet af skæbnen, ramt af tragedien. Men måske er de her slet ikke, måske er de bare dømt til at gentage historien igen og igen i et evigt forsøg på at fordele skylden, et forsøg på én gang for alle at blive befriet, et forsøg på at gøre rent bord.
Albinus bruger som i sæsonens første forestilling, »Skabelsen«, atter den europæiske kulturarv til at undersøge vores europæiske identitet og vores forvaltning af magt. Valget af Medea-myten er indlysende aktuelt, da hendes hævn, det ufattelige drab på sine egne børn, udløses, da hun forvises fra det land, hvor hun på tålt ophold har gjort alt for at assimilere sig.