Et fagligt møde hos DR Nyheder kl. 15.30 endte bare 30 minutter senere med, at hele redaktionen nedlagde arbejdet.

Dermed kommer der ingen nyheder og formentlig heller ingen nyhedsudsendelser fra Danmarks Radio i dag. Det erfarer bt.dk fra en central kilde i DR.

Læs også: Plummer: Hårdt farvel til dygtige medarbejdere

De knap 450 fagligt ansatte på DR Nyheder har nedlagt arbejdet efter de massive fyringer på Danmarks Radio mandag.

Tidligere besluttede også P3 og Aftenshowet at nedlægge arbejdet.

Strejken har nu ramt alle afdelinger i DR fra den prisbelønnede dokumentargruppe i Århus til Fyn, København, Sjælland, DR Syd, Nordjylland, Bornholm og Østjylland strejker.

Læs også: En rigtig "møgdag" på DR

Praktikanterne på DR fortsætter arbejdet, da de ikke må strejke.

Dermed fortsætter de arbejdsnedlæggelser, som startede siden omfanget af fyringer blev bekendt tidligere mandag.