Jesper Rønnow Simonsen talte langsomt og med lav stemme, da han fredag eftermiddag efter fire ugers tavshed gav sin udlægning af Skats krise. Rønnow var sluppet gennem nogle slidsomme dage med skindet på næsen. Nok havde skatteministeren sat et foreløbigt punktum i sagen ved på direkte TV at udtrykke kritik af Jesper Rønnow Simonsens måde at styre Skat på. Men skattedirektøren havde ikke forsømt sit embede i en grad, at det skulle koste ham jobbet. Skatteministeren fredede Rønnow, og den 46-årige embedsmand fortalte lettet, at der endda var bred politisk opbakning til ham.
»Jeg vil gøre alt for at leve op til den tillid som ministeren og et flertal i Folketinget har vist mig i dag,« sagde Jesper Rønnow Simonsen, da Berlingske satte ham i stævne ved svingdøren til Skats hovedkontor.
Hvad, der er foregået op til fredningen af Jesper Rønnow Simonsen, er endnu ikke fuldt ud belyst. Men skatteminister Karsten Lauritzen (V) lægger ikke skjul på, at de to har haft nogle alvorlige samtaler de seneste dage. Det står også klart, at skatteministeren i dag har »fuld tillid til«, at Jesper Rønnow Simonsen er personen, der kan og skal redde kriseramte Skat op af det kviksand, det længe har været på vej ned i.
Jesper Rønnow Simonsen redder dermed også sig selv fra en karrieremæssig deroute af rang. Skandalernes pris bliver betalt længere nede i systemet, da Rønnow torsdag indkaldte fem direktører og chefer og hjemsendte dem fra Skats hovedsæde på Østerbro i København. Således blev ansvaret placeret med en håndfuld hjemsendelser af personer under Rønnow, mens direktøren for det hele blev reddet. Det samme blev departementschefen i Skatteministeriet, Jens Brøchner, og de ni skatteministre, som de seneste fem år har haft det politiske ansvar.
Rønnow: Gode grunde til at jeg klarer frisag
Når Jesper Rønnow Simonsen klarer frisag, er der ifølge ham selv gode grunde til dette. Vigtigst af alt, så var der ingen ud af Skats 6.500 medarbejdere, som i et tilstrækkeligt klart sprog advarede ham om skandalernes udvikling.
»Det er ikke, fordi der ikke har været problemer og bekymringer undervejs. Men der er ingen, der på noget tidspunkt i forløbet har sagt stop, stop, stop, stop, vi kan ikke sætte det system i drift,« siger Jesper Rønnow Simonsen, da han bliver spurgt om det nye IT-system EFI, der viste sig at bruge ulovlige og uholdbare metoder til gældsinddrivelse.
Rønnow blev flere gange i løbet af fredagen spurgt, om han da ikke personligt blev advaret om EFI-systemets fejl og om hullerne i Skats kontrol med udbytterefusioner? Jo, han blev, lader direktøren forstå. Men advarslerne var bare ikke af en sådan karakter, at det var hans pligt at gribe ind, lyder forklaringen i dag.
»Der har selvfølgelig været bekymringer, anbefalinger og sågar advarsler fra rådgivere og eksterne leverandører til Skat om, at der var ting, der skulle styr på for, at man kunne sætte systemet i gang,« siger Jesper Rønnow Simonsen og tilføjer:
»Men da jeg nu engang er direktøren for det hele, så har jeg jo sørget for at delegere ansvaret for IT-projekter og gennemførelse af dem til en del af min butik. Og det er selvfølgelig ikke sådan, at jeg ikke har fulgt med i det her IT-projekt. Tværtimod så har jeg været med på ugentlige statusmøder om projektet hele vejen siden begyndelsen af 2013 for at være sikker på, at der var den rette opmærksomhed omkring det her projekt,« siger han om den fatale implementering af EFI-systemet, der som Berlingske har afdækket, indsamlede forældet gæld og systematisk krænkede danskeres retssikkerhed.
»Der var på intet tidspunkt en rød lampe«
»Men jeg må konstatere, når jeg læser de forskellige rapporter, at der er noget af et mismatch mellem den tilstand, IT-systemet er i i dag, og den ledelsesinformation, jeg har fået hele vejen igennem om systemet. Der var på intet tidspunkt en rød lampe, der lyste, og som sagde stop al aktivitet, dette system kan ikke inddrive, det kommer aldrig til at virke,« siger Jesper Rønnow Simonsen. Skandalen blev en realitet, da EFI-systemet under Rønnows kommando blev sat i gang, men ansvaret for skandalen placerer Rønnow hos IT-direktøren i Skat.
»Han er en af dem, som er blevet hjemsendt, og faktisk var han den eneste tilbage, da de andre højt placerede på området allerede havde forladt os,« siger Rønnow.
Jesper Rønnow Simonsen bad torsdag også fire andre direktører og chefer i Skat om at tømme deres skrivebordsskuffer. De burde have gjort mere for at opdage og stoppe svindel med udbytteskatrefusioner for i alt 6,2 mia. kroner. Igen er det ikke, fordi Jesper Rønnow Simonsen ikke blev advaret om, at der var huller i kontrollen. Måden han blev advaret på, var blot ikke tydelig nok.
»Hvis jeg fortryder noget, så ...«
Jesper Rønnow Simonsen fastholder over for Berlingske, at han i 2013 læste den kritiske rapport, som Skatteministeriets Interne Revision fremlagde i maj 2013. Heri stod, at »Skat bør sikre sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat«. Der stod også, at der ikke var gjort tilstrækkeligt i Skat for at følge op på den samme advarsel, som allerede blev rejst i en revisionsrapport fra 2010. Men Rønnow mente ikke, at det var hans ansvar, at der blev fulgt op. Det ansvar uddelegerede han til de nu fire bortviste medarbejdere, fortæller han.
På vej ud ad døren bliver Jesper Rønnow Simonsen spurgt, om han fortryder noget.
»Hvis jeg fortryder noget, så er det, at jeg ikke har arbejdet mig længere ned i dybden på eksempelvis det her med EFI, og at jeg måske så kunne have fundet andre advarselssignaler, end dem jeg har fået,« siger topembedsmanden.