Skal du rejse fra Fredericia til Middelfart eller vice versa lørdag eftermiddag, bliver turen ikke med regionaltog.
En fejl på en skinne på Lillebæltsbroen betyder nemlig, at der kun kan køre tog i et spor, oplyser DSB på sin hjemmeside.
Der er indsat togbusser mellem de to destinationer, så Intercity- og Intercitylyn-tog kan køre på det enkelte farbare spor, men ifølge DSB kan skaden på skinnerne give op til 20 minutters forsinkelse på disse tog.
Banedanmark er ved at rette fejlen, men ved endnu ikke, hvor lang tid reparationsarbejdet kommer til at tage. DSB opfordrer derfor rejsende til at forvente længere rejsetid.
BNB
Del: