Posten skal ikke længere deles ud til tiden, men uddeles som i fortiden.
Sådan bliver i al korthed resultatet af det brede politiske forlig om den fremtidige postbetjening i Danmark. Posten bliver kun uddelt fem dage om ugen, og vil man ikke betale et ekstra gebyr, beregner postvæsenet sig fem dage til opgaven. Dermed ophører begrebet postservice i Danmark. Hverken brevpost eller postbetjeningen i almindelighed kan fremover kaldes tidssvarende.
Set fra et forretningsmæssigt synspunkt er den næsten de facto afskaffelse af fysisk postomdeling givetvis logisk. Mængden af breve er faldet drastisk, og hvor den tidligere regering blot lod postens trecifrede millionunderskud vokse, har den nuværende taget konsekvensen af digitaliseringen med en stor spareplan.
Men når Folketingets store flertal ønsker det statsejede Post Danmark A/S drevet efter forretningsmæssige principper, er der ingen grund til, at staten skal eje forretningen. Det giver i forvejen ikke meget mening at lade folketingspolitikere tage stilling til, om et brev skal omdeles inden for fire eller fem dage. Den danske stat ejer 40 procent af det svensk-danske PostNord. Sælg dem til nogen, der er bedre til at drive forretning end folketingspolitikere. Det vil gavne postens tilbageværende kunder og de ansatte. Brug den eventuelle indtægt fra salget til at udbygge bredbånd i udkantsdanmark. Det vil være til større gavn for borgerne end en fortsat, statsstyret forringelse af postbetjeningen.
Ved samme lejlighed bør regeringen gøre alvor af løftet fra 2001, da den daværende nytiltrådte borgerlige regering ville sælge de statsejede virksomheder, som staten ikke behøver at eje. I regeringsgrundlaget i 2001 fastslog den daværende VK-regering, at den hvert år ville gennemgå statens aktieposter og sælge, når det var muligt. Pengene skulle ubeskåret nedbringe statens gæld.
Som bekendt skete der aldrig et frasalg af betydning. Staten ejer stadig TV 2, og det er nu mere end 15 år siden, at frasalg af Dong blev annonceret. Bortset fra en mindre aktieandel til Goldmann Sachs, ATP og PFA ejer staten fortsat hovedparten af Dong og ser ud til at beholde majoriteten i år fremover.
I regeringsgrundlaget fra sidste år lægger den borgerlige regering ikke skjul på, at den nu er helt uden ambitioner om at privatisere. Regeringen vil blot søge stabile politiske flertal om de enkelte statslige selskaber og dertil analysere, om »ejerskabsvaretagelsen« kan styrkes. Bedre ser det ikke ud, når det gælder udbud. I stedet for at gøre alvor af ambitionerne fra oppositionstiden om at sende dele af jernbanedriften i udbud har regeringen blot accepteret, at DSB kan fortsætte med ikke at køre til tiden i yderligere ti år.
Staten skal kun eje selskaber, når selskabet ikke kan drives på almindelige kommercielle vilkår, og når dets ydelser er uundværlige for borgerne. Det fortjener både kunderne og skatteborgerne.