Vi er langt inde i den absolutte slutspurt.

Ifølge flere kilder på Christiansborg er det lige op over, at regeringen fremlægger sin anbefaling til, hvilke kampfly Danmark skal investere i som afløser for de pensionsmodne F-16-fly.

Når det sker, skal partierne i forsvarsforligskredsen (de tæller alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet) blive enige om, hvilken kampflyproducent, Danmark skal købe fly af.

Tre flyproducenter kæmper i øjeblikket om at blive valgt: Lockheed Martin med flye F-35a Lightning (Joint Strike Fighter), Airbus med flyet Eurofighter Typhoon og Boeing med flye F- 18 Super Hornet.

De første nye fly skal leveres i 2020. I 2024 udgår det sidste F-16-kampfly.

Nedenfor kan du gå på opdagelse i de tre fly, læse om deres styrker og svagheder og finde ud af, hvor de tre flytyper adskiller sig fra hinanden.