Kampen mod udenlandske håndværkerfirmaer, der ikke betaler deres skat, blæser på arbejdsmiljøloven og har ansatte uden arbejdstilladelse er i fuld gang. Siden regeringen og Enhedslisten i 2012 indgik en aftale om en styrket indsats mod social dumping, har en trio bestående af Skat, Arbejdstilsynet og politiet indtil videre gennemført ti landsdækkende og 31 regionale aktioner, hvilket løber op i over 1.400 kontroller af udenlandske virksomheders skattebetaling, viser en optælling fra Skatteministeriet.

»Der er slet ingen tvivl om, at der er kommet et øget fokus på social dumping,« siger Palle Bisgaard, forhandlingssekretær i 3Fs byggegruppe, der er den branche med de største udfordringer inden for social dumping. Men selv om Palle Bisgaard melder om øget pres på de udenlandske selskaber, der spiller uden for landets love og regler, er problemet stadig enormt.

»Situationen er ikke den, at vi er ved at være i mål, men til gengæld er det vores opfattelse, at hvis der ikke var gjort noget, havde det set meget værre ud,« siger han.

S: Indsatsen virker

I finansloven for 2012 og 2013 øremærkede regeringen med Enhedslisten 55 mio. kr. årligt til bekæmpelse af social dumping og ti mio. kr. årligt til bedre kontrol af ulovlig godstransport foretaget af udenlandske vognmænd, såkaldt ulovlig cabotagekørsel.

I et svar fra skatteminister Holger K. Nielsen (SF) til social dumping-ordfører Ane Halsboe-Jørgensen (S) fremgår det, at det samlede skattebidrag til staten som følge af indsatsen mod social dumping udgjorde 47 mio. kr. i 2012, og alene i første halvdel af 2013 har givet 41 mio. kr. til statskassen. Ser man isoleret på de fællesaktioner mellem Skat, Arbejdstilsynet og politiet, som regeringen og Enhedslisten hovedsageligt øremærkede social dumping-pengene til, er tallet imidlertid en del lavere. Aktionerne medførte 12 mio. kr. i 2012 og 14 mio. kr. i første halvår af 2013.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) er godt tilfreds med regeringens investering.

»Det her viser for det første, at det er et meget stort problem, men det viser også, at kontrollerne virker. Derudover kommer hele den præventive effekt af, at vi rent faktisk er begyndt at kontrollere de her ting, som betyder, at færre snyder for hvert år, vi kontrollerer, og for hvert år vi sætter hårdt mod hårdt,« siger hun.

Ifølge Arbejdstilsynet har den ekstra pose penge haft en meget mærkbar virkning. Når tilsynet foretager kontroltjek af arbejdspladserne, sikrer de sig, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt, og virksomheden er tilmeldt registreringen af udenlandske virksomheder i Danmark, det såkaldte RUT-register.

»Siden 2012 er der sket en væsentlig forøgelse af vores aktivitet på det her område, og vi finder meget ofte noget at komme efter, når vi er ude« siger kontorchef i Arbejdstilsynet Eva Jensen.

Det største problem er ikke løst

Ifølge 3F er den største udfordring for bekæmpelsen af social dumping virksomheder, der både snyder deres hjemland såvel som Danmark for skat. F.eks. kan et firma i Danmark påstå, at de er polske og betaler polsk skat, mens de i Polen siger, at de er danske og betaler skat i Danmark, mens de i virkeligheden ikke betaler skat nogen steder.

»Det er et kæmpe problem, fordi det skaber en umulig situation for danske virksomheder at konkurrere med. Vi har vurderet, at det er mellem 40 og 50 procent af de udenlandske virksomheder, som slet ikke er registreret som virksomheder nogen steder – kun i RUT-registret,« siger forhandlingssekretær i 3Fs byggegruppe Palle Bisgaard.

For at kunne løfte bevisbyrden mod den type virksomheder er det nødvendigt, at Danmark har et godt samarbejde med skattemyndighederne i virksomhedens hjemland, hvilket i de fleste tilfælde er et østeuropæisk land. Af samme grund er der i regeringens udkast til finansloven for 2014 afsat penge til netop den opgave.

»Vi har sat endnu en indsats i gang med finansloven for næste år og de kommende tre år. Eksempelvis lægger vi op til et bedre samarbejde med andre lande,« siger Ane Halsboe-Jørgensen (S).