BEIJING: Tidligere på måneden kunne Nayna Patel fejre en ganske særlig begivenhed på sin klinik i den lille indiske by Anand. Barn nummer tusind kom til verden. Det blev hurtigt fjernet fra kvinden, der havde født det, og overdraget til kunden, der havde betalt for det. Sådan er forretningsmodellen på stedet. Omkring 2.000 klinikker landet over har specialiseret sig i at tilbyde samme service.

De faciliterer processen, hvor en kunde mod betaling kan låne en kvindes krop til at få et barn. Rugemoderen – også kaldet en surrogatmor – påtager sig at være gravid og at føde et barn efter at have fået indsat et befrugtet æg i livmoderen. Efterfølgende overdrages barnet til kunden.

Metoden er kontroversiel og ulovlig i mange lande, fordi de etiske dilemmaer står i kø. Indien har derimod i årevis været et globalt centrum kendt for at tilbyde billige og sikre løsninger, hvilket har tiltrukket tusindvis af barnløse udenlandske par. I alt menes branchen at omsætte for over 13 mia. kroner. Men de seneste år er industrien kommet i politisk modvind. Under premierminister Narendra Modis ledelse har regeringspartiet BJP ført en mere konservativ linje og gradvist bevæget sig i retning af et forbud.

Misbrug af fattige kvinders livmødre

Tidligere på ugen kaldte Indiens udenrigsminister, Sushma Swaraj, til pressemøde i New Delhi, hvor hun varslede en »revolution for kvinders velfærd« og et endeligt opgør med »misbrug af fattige kvinders livmødre«. Der skal sættes en stopper for kommercielt brug af rugemødre, fordi det er uetisk og ikke i overensstemmelse med indisk etos, slog hun fast. Skilsmisseraterne i udlandet, homoseksuelle og uforsvarlige Bollywood-stjerner fik alle en løftet pegefinger med på vejen.

Sushma Swaraj har stået i spidsen for en kommission, der har undersøgt juridiske og etiske spørgsmål relateret til emnet. Resultatet præsenterede hun på pressemødet, og hun havde ikke meget positivt at sige. Derfor fremlagde hun et nyt lovforslag, der én gang for alle skal sætte en stopper for den kontroversielle praksis. Såkaldt fertilitetsturisme, hvor udlændinge opsøger de indiske fertilitetsklinikker, forbød regeringen allerede sidste år.

Strammere regler

»Skilsmisser er meget udbredt i udlandet. Vi har haft sager, hvor parret tog barnet fra rugemoderen, og så blev skilt efter et kort stykke tid,« forklarede Sushma Swaraj om den beslutning. Med det nye tiltag bliver forbuddet permanent. Loven rydder på den måde op i en juridisk gråzone, men bringer også helt nye forbud på banen. Når den træder i kraft, vil det for første gang også være ulovligt for indiske par at betale for et surrogatbarn. Fremover vil metoden derfor kun være tilladt, hvis et familiemedlem uden betaling går med til at være rugemor.

»Der har været en proces, hvor lovene er blevet stadig mere restriktive. Før var Indien et af de mest liberale lande i verden i forhold til muligheden for at bruge surrogatmødre kommercielt. Først blev det strammet i forhold til familieformer, hvor enlige og homoseksuelle par blev udelukket. I anden omgang blev der helt lukket for udlændinge, og nu ser det ud til, at de vil lukke muligheden for alle, så det for indiske par fremover kun vil være muligt at bruge en nær slægtning som rugemor,« siger Karen Hvidtfeldt Madsen, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, der forsker i surrogatspørgsmålet.

En trend for de rige og de kendte

På pressemødet i New Delhi begrundede Sushma Swaraj bl.a. regerings udspil med, at der er gået mode i brugen af rugemødre. Hun langede ud efter skuespillere og andre kendisser, der efter hendes mening har været med til at gøre metoden til en trend blandt rige indere.

»Vi har mange eksempler på kendte, der allerede har børn, og som alligevel vælger at få børn ved hjælp af rugemødre. Det er blevet et modefænomen,« forklarede hun. Også kvindernes sikkerhed fremhævede hun som et vigtigt argument. Kritikere har længe peget på, at mange af de indiske kvinder på klinikkerne er fattige og dårligt beskyttet. Mange skriver under på kontrakter, de ikke kan læse eller kun delvist forstår. De risikerer at blive snydt og er ofte ikke dækket af en forsikring i tilfælde af komplikationer. Argumentationen om, at kvinderne bliver udnyttet, er ikke ny.

Spørgsmålet er dog, om et totalt forbud løser den problemstilling. Mange frygter, at markedet ikke forsvinder, men i stedet bliver illegalt, og at risikoen for, at de involverede kvinder bliver udnyttet, og dermed bliver endnu større. Flere indiske NGOer havde af den grund anbefalet at indføre bedre kontrol og sikkerhedsmekanismer i stedet for et forbud.

»Det er fint nok at overveje, om et forbud vil kunne beskytte fattige kvinder, men det er jo fattigdommen, der er det reelle problem. Hvis der blev gjort noget ved fattigdommen, ville kvinderne have et reelt grundlag for at træffe en beslutning om, hvorvidt det var noget, de ville gå ind i eller ej. Det adresserer den indiske regering slet ikke,« siger Karen Hvidtfeldt Madsen fra Syddansk Universitet.

Fødte sine egne børnebørn

Det mest kendte af de indiske fertilitetscentre er Nayna Patels klinik i Anand. Det vakte stor international opmærksomhed, da den 56-årige doktor og entreprenør i 2004 hjalp et barnløst ægtepar. Kvinden kunne ikke få børn, men det kunne hendes mor, der som rugemor fik tvillinger og derfor fødte sine egne børnebørn.

I 2007 deltog Nayna Patel i Oprah Winfreys amerikanske talkshow, hvorefter henvendelser begyndte at strømme ind fra alle verdenshjørner. På hendes klinik bor kvinderne på stedet under graviditeten. De bliver betalt mellem 25.000 og 40.000 kroner, mens Nayna Patels firmatjener op til ti gange mere. Der udbetales en bonus på 25 procent i tilfælde af tvillinger.

Gengangere

Nogle af kvinderne gør det kun en gang, mens andre har født adskillige børn på stedet og gjort det til en slags karriere. Fælles for dem er, at de har brug for pengene. 30-årige Manju Pawar arbejdede før 12 timer om dagen i en tøjbutik og havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

»Hvis jeg kan give andre et barn, er det en god dåd. Også selv om man kun kommer her, hvis man har finansielle problemer, hvorfor skulle man ellers gøre det?« har hun tidligere udtalt til avisen Hindustan Times.

For mange af kvinderne er indtægten en unik mulighed for at investere i fremtiden – eller slippe af med gæld. En af klinikkens rugemødre er der for anden gang. Første gang brugte hun udbetalingen til at købe et stykke land i sin landsby. Denne gang skal pengene spares op og siden komme hendes datter til gode. Ikke overraskende er Nayna Patel dybt uenig med den indiske regerings beslutning om at forbyde hendes og lignende klinikkers forretning.

»Det vil betyde enden på surrogatbranchen og sende industrien under jorden. Barnløse par, for hvem reproduktiv teknologi giver håb, vil blive værst ramt,« udtalte hun tidligere på ugen til indiske medier.