Med sit indgreb i konflikten mellem regionerne og de praktiserende læger giver regeringen sig selv, de kommunale og regionale baglande og ikke mindst de stridende parter et veltilrettelagt pusterum. Ikke nok med at landets kommunal- og regionspolitikere slipper for at stå med en konflikt på sundhedsområdet 1. september – to måneder før kommunal- og regionsrådsvalget i november – så præsenterer regeringen med indgrebet også et nyt sæt retningslinjer for de kommende forhandlinger.

Udsættelsen af konflikten sker ved, at regeringen i går besluttede at forlænge den nuværende aftale mellem regionerne og de praktiserende læger med et år.

I samme ombæring understregede sundhedsminister Astrid Krag (SF), da hun fremlagde regeringens lovforslag, at det ikke er et led i en spareøvelse, selv om lægerne bliver pålagt flere opgaver uden at få stillet flere penge i udsigt.

»Jeg synes, at det er en mærkelig logik, at hvis man kan gøre tingene bedre og billigere alle andre steder i sundhedsvæsnet på grund af blandt andet ny teknologi – så skulle det være mærkeligt, hvis den udvikling ikke kan finde sted i almen praksis,« sagde ministeren på pressemødet.

Chefforhandler for regionernes Lønnings- og Takstnævn, Jens Stenbæk (V), lægger ikke skjul på, at han ud fra hovedlinjerne i lovforslaget føler sig tilgodeset, da regeringen på centrale områder som højere kvalitet, bedre lægedækning og mere sammenhæng i sundhedsvæsnet lægger sig tæt op af regionernes krav.

I regionernes Lønnings- og Takstnævn sidder også repræsentanter fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet. Det ændrer dog ikke på, at forslagets indhold er nyt for venstremanden i front.

»Man kan sige, at der jo stadig ligger en stor opgave, der skal løses i de kommende forhandlinger, for lovforslaget løfter ikke noget i forhold til vores produktivitetsdiskussioner og vores krav til de praktiserende læger, om at der stadig er brug for effektiviseringer,« siger Jens Stenbæk.

Han er meget tilfreds med regeringens udsættelse af konflikten med 12 måneder. Men så er spørgsmålet, om tid får de stridende parter til at finde en løsning?

»Det skal vi. Det har begge parter en stor interesse i, fordi ellers spiller vi aftalemodellen af hænde. Jeg tror, at det har været svært for lovgiver at gå ind og intervenere. Det tror jeg ikke, at vi skal forvente, at de vil gøre hvert andet år. Derfor skal vi erkende, at når lovgivningsprocessen er færdig, så er det de vilkår, vi nu har. Det må begge parter få det bedst mulige ud af, og det skal begge parter hjælpe hinanden med,« siger Jens Stenbæk.

Formanden for de praktiserende læger, Henrik Dibbern, var i går hverken udpræget begejstret eller opgivende over for regerings indgreb. Han udbad sig i stedet betænkningstid til at læse forslaget grundigt igennem, før han fælder endelig dom.

Til TV 2 News forklarede han dog, at regeringens udspil ikke løser det grundlæggende problem, at læger helst vil bo i større byer, og derfor er svære at trække til yderområderne.

»De fleste højtuddannede ønsker at bo i byerne, og det gælder også praktiserende læger. Derfor skal man gøre noget, der gør det attraktivt for lægerne at bosætte sig uden for de større byer,« sagde han.

Lettelse og optimisme

Ude blandt de praktiserende læger er der en vis lettelse at spore oven på udmeldingerne fra sundhedsministeren. I Vesterbro Lægehus er oplevelsen ifølge praktiserende læge Anette Skov, at man nu kan puste lidt ud og »tage paraderne en smule ned - uden helt at fjerne dem«. Blandt andet har man – i denne omgang – afblæst fyringen af lægehusets sygeplejersker. der på et tidspunkt ellers tegnede sig som en mulighed.

»Det virker stadig som om, at man tager noget indflydelse fra os og øger kontrollen, men meget af det, der er kommet frem, tror jeg godt, at vi kan imødekomme. Først og fremmest har vi fået noget tid, næsten halvandet år, til at finde hinanden og nå en løsning. Nu skal vi have gransket lovforslaget nærmere, men indtil videre vælger vi at være optimistiske,« siger Anette Skov.