Oppositionens statsministerkandidat er gået så vidt som til at kalde afstemningen 3. december en folkeafstemning om Europol, og justitsminister Søren Pind turnerer med et budskab om, at Danmark må forlade Europol, hvis danskerne siger nej.

Det er ikke korrekt. Uanset om den danske befolkning stemmer nej 3. december, kan Danmark forblive i Europol. Det kan ske enten gennem en parallelaftale, eller, hvis dette mod forventning ikke kan lade sig gøre, via en tilslutning til den retsakt, der vedrører Europol.

Derfor er det i virkeligheden noget helt andet, vi bør debattere op til folkeafstemningen – f.eks. om danskerne virkelig ønsker at delegere den magt, de har i form af Grundlovens §20 til via en folkeafstemning, såfremt der ikke er 5/6 flertal herfor i Folketinget, at bestemme, hvornår Danmark afgiver suverænitet.

Det er nemlig konsekvensen af et ja ved folkeafstemningen 3. december. Den magt, som befolkningen har til at afgive suverænitet, delegeres til et tilfældigt, almindeligt flertal i Folketinget.

Med folkeafstemningen afgives nemlig ikke suverænitet i »nærmere bestemt omfang«, som Grundloven foreskriver det. Ja-partierne får derimod et mandat til at kunne afgive suverænitet på danskernes vegne i al fremtid.

Det er et vidtrækkende mandat al den stund, at vi ikke aner, hvad der er i støbeskeen i EU, og hvad der kan risikere at komme inden for de næste 10-20 år.

I sammenhæng med lovforslaget har ja-partierne præsenteret en politisk aftale, hvori man lover ikke at gå med i EUs fælles asyl- og udlændingepolitik uden enighed. Statsministeren har endda lovet endnu en folkeafstemning herom, ifald det alligevel bliver aktuelt.

Men hvad er egentlig EUs fælles asyl- og udlændingepolitik? Jeg har forgæves forsøgt at få svar på det hos statsministeren. Er det f.eks. en del af EUs fælles asyl- og udlændingepolitik, når der om et års tid måske opnås enighed om en fælles og permanent omfordelingsmekanisme af flygtninge – et forhold som sammenkædes med fortsat deltagelse i Dublin-konventionen?

Vi ved det ikke. Og det er alene op til ja-partierne på Christiansborg at beslutte det.

Jeg vil advare stærkt mod at give ja-partierne den mulighed. Meningsmåling efter meningsmåling har vist, at danskerne ønsker mindre EU – ikke mere EU. Danskerne vil ikke være en del af kernen af EU, men ønsker, at Danmark skal deltage aktivt i den reformproces af EU, som Storbritannien har indledt.

Hvis det er, hvad danskerne ønsker, og det tror jeg, det er, så er et nej 3. december det eneste rigtige valg.