Det skriver branchemediet Check-in.dk.

Iberia begynder igen til august næste år at flyve mellem Madrid og Johannesborg i Sydafrika. Og det betyder, at Iberia har genoptaget alle de ruter, som selskabet lukkede i forbindelse med en stor spareøvelse i 2013.

- Da vi præsenterede vores transformationplan, sagde vi, at vi havde til hensigt at genoptage alle de ruter, som det var nødvendigt at lukke på det tidspunkt, siger Luis Gallego, Iberias bestyrelsesformand og administrerende direktør.

Siden april 2014 har Iberia genåbnet ruter til mere end 20 destinationer, herunder langdistanceruter til Santo Domingo, Montevideo, Havana, Cali, Medellin, Puerto Rico og nu Johannesborg.