Titusindvis af håbefulde unge sidder i nat klar ved skærmen, når de klokken 00.01 får svar på, om de er kommet ind på drømmestudiet.
Her offentliggøres 2016-tallene fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT), der viser adgangskvotienterne til landets videregående uddannelser. Dermed kan årets ansøgere se, om deres karaktergennemsnit er højt nok til at sikre sig en studieplads.
66.439 unge er i år blevet optaget enten på deres førsteprioritet eller på en af de andre uddannelser, de har søgt, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Igen en rekord
Antallet af optagne slår rekord hvert år, og i år er ingen undtagelse. Tallet dækker både over de unge, der kommer ind i første forsøg, og de unge, der sidste år fik tilbudt en standby-plads og altså i år begynder på en uddannelse.
I alt er 1.138 flere kommet ind på en uddannelse i år i forhold til sidste år – det svarer til en vækst på to procent. Kigger man helt tilbage til 2009, er optaget på de videregående uddannelser øget med 19.921, hvilket svarer til 43 procent.
»En glædelig udvikling,« lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V).
»Det er rigtig godt, at rekordmange er blevet optaget på en videregående uddannelse. For mig er der ingen tvivl om, at uddannelse er nøglen til friheden til selv at skabe sit eget liv. Ikke mindst når man kan bruge sin uddannelse til at få et godt job. Derfor er jeg særligt glad for, at der er i år er flere, der er blevet optaget på uddannelser med gode jobmuligheder,« siger ministeren.
Lærere og ingeniører boomer
Ulla Tørnæs hæfter sig især ved, at flere unge vil være folkeskolelærere og ingeniører. Noget, der vidner om, at den velkendte ambition om, at der skal skabes et bedre match mellem uddannelserne og arbejdsmarkedets behov, er på vej til at blive indfriet, pointerer hun.
»Det er blandt andet dem, vi har brug for i fremtidens samfund. Så optaget 2016 er et godt skridt i den rigtige retning i forhold til at få skabt et bedre match, så vi sikrer, at de nyuddannede også kommer i job, når de står med deres eksamensbevis i hånden,« siger Ulla Tørnæs.
Optaget på folkeskolelæreruddannelsen er steget med 14 procent i år i forhold til sidste år, og også ingeniøruddannelserne optager flere. I forhold til 2015 er 12 procent flere blevet optaget på diplomingeniøruddannelsen, mens ni procent flere skal være civilingeniører.
Til gengæld er der blevet optaget 25 procent færre på uddannelsen som handelsøkonom og 11 procent færre på laborantuddannelsen.
Hver fjerde bliver skuffet
I alt 94.744 personer søgte ind på en videregående uddannelse i år, og det betyder unægteligt, at der også kommer til at sidde en del skuffede unge mennesker foran skærmene i nat.
23.498 ansøgere er i år ikke blevet optaget på en uddannelse, og det svarer til hver fjerde – 25 procent. Det er samme andel som sidste år.
Til dem har uddannelsesministeren en klar opfordring:
»De skal se på, hvor der findes ledige pladser. Helt konkret kommer der til at ske det, at de får et brev fra ministeriet med et link, hvor de kan se, hvor der er ledige pladser, og det vil jeg stærkt opfordre de afviste til at se nærmere på. Det kan være, at drømmestudiet bliver udbudt et andet sted i landet, så man kan komme derhen og komme i gang i stedet for at vente,« siger Ulla Tørnæs.
Københavns unge flytter meget nødigt
Årets ansøgertal viser, at langt de fleste unge har søgt inden for den region, de allerede bor i, og de unge i Region Hovedstaden er dem med den dårligste mobilitet. Otte ud af ti – 79 procent – af de optagne i regionen boede også i Region Hovedstaden, da de søgte ind på uddannelsen.
De mest mobile studerende kommer fra Region Sjælland – størstedelen af dem har søgt ind på en uddannelse uden for deres egen region. Fire ud af ti – 40 procent – har søgt om optagelse på en uddannelse i Region Sjælland, mens 44 procent har søgt ind på en uddannelse i Region Hovedstaden.
Ulla Tørnæs, er de unge for dårlige til at søge geografisk bredt?
»Det er klart, at de store universitetsbyer trækker i rigtig mange unge. Men det er svært at sige, om de er for dårlige til det. Jeg kan kun komme med en stærk opfordring til, at de unge, der ikke er blevet optaget, vil være mobile og undersøge, om der er en ledig plads til dem et andet sted i landet. Det kan også være en uddannelse, der er nært beslægtet med den, de oprindeligt søgte,« siger ministeren.
Mens antallet af optagne er vokset i år, er der stor forskel på, om de enkelte uddannelsessteder optager flere eller færre studerende. IT-Universitetet slår rekord og optager hele 27 procent flere studerende. Aalborg Universitet øger optaget med syv procent og Aarhus Universitet med én procent.
Københavns Universitet optager til gengæld fire procent færre, og to procent færre har sikret sig en plads på Copenhagen Business School.
Følg med på b.dk fra midnat, hvor karaktergennemsnit på alle landets uddannelser bliver tilgængelige.