Han nikker i retning af billedet bag sig.
»Dét er mit liv,« siger 58-årige Philip Rasmussen.
Motivet er en nyslået plæne, morgenbord med frugt fra egnen og familien Rasmussen med benene oppe. Der er ingen ødelagte tænder, gravide teenagere og fugtskadede boliger, som ellers er det Lolland, seerne møder i TV2s omdiskuterede programserie »På røven i Nakskov«.
»Vores største udfordring er i virkeligheden, at alle andre tror, det går ad helvede til. Tænk sig, I kommer ind i et katastrofeområde og kan konstatere, at solen skinner,« siger Philip Rasmussen.
27-årige Søren Rosenberg Jensen stemmer i. Han kender også Lolland for mere sol end gråvejr.
»Vi ønsker ikke et glansbillede, og journalister og politikere må gerne påpege fattigdom og socialt udsatte i Nakskov og andre udkantskommuner, men præmissen skal være retvisende. Det er den ikke nu, og det skader vores omdømme og skræmmer potentielle tilflyttere væk,« siger Søren Rosenberg Jensen.
De er kolleger i vidensvirksomheden By og Landskab. Philip som chef og arkitekt, Søren som multimediedesigner. Berlingske møder dem til en snak om politikernes visioner for udkantsdanmark. Anledningen er regeringens 50 nye initiativer til vækst i landdistrikterne, der bliver præsenteret drypvis over de næste uger, og Nakskov er valgt, fordi byen har givet udkantsdanmark en stemme i debatten.
Politikere kender ikke udkanten
Forleden lod Bjarne Corydon (S), Nick Hækkerup (S), Kristian Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (V) sig fotografere med et papirskilt med »Lolland-Falster Lovestorm« påskrevet. Budskabet refererer til en Facebook-gruppe af samme navn, der blev oprettet som modsvar til TV2-programmet og søger at vise egnens positive sider. Tulipan- og rapsmarker, lave boligpriser, fællesskab og lokale specialiteter. På mindre end en måned har knap 23.000 danskere meldt sig ind i gruppen, og en af dem er 36-årige Danni Mortensen, der er født og opvokset i kommunen.
Han giver imidlertid ikke meget for politikernes nyvundne interesse for Lolland-Falster.
»Politikerne interesserer sig kun for udkantsdanmark, når mediebevågenheden er der. Det er Lolland-Falster Lovestorm et tydeligt eksempel på. Når en stor gruppe mennesker virker utilfredse, er der pludselig politiske visioner på området. Vi ville næppe se politikerne på banen, hvis ikke gruppens medlemmer var vokset så eksplosivt så hurtigt,« siger Danni Mortensen, der er elektriker hos morgenmadsproducenten Nakskov Mill Foods.
Hans kollega Tom Larsen oplever heller ikke, at politikernes interesse for landdistrikterne er oprigtig.
»Politikernes fokus har indtil videre været at rykke alt væk fra udkantsdanmark, men de ved jo også, at der snart skal være valg. Lars Løkke Rasmussen og de andre er ikke en del af Lolland-Falsters kærlighedsstorm. De har ingen føling med udkantsdanmark, for de kommer her ikke, medmindre de skal bruge færgen,« siger Tom Larsen.
Danmark er så lille
Det er især frustrationen over, at politikerne ikke formår at binde et land på Danmarks størrelse sammen, der går igen hos borgerne i Nakskov. De ønsker sig bedre infrastruktur, mindre italesættelse af »os i byen« og »jer på landet« og en forståelse for, hvad yderområderne egentlig betyder for de store byer.
»Det er ekstremt dårligt udført, at vi overhovedet har et problem med sammenhængskraft i et lille land som Danmark. Jeg kunne forstå, hvis man så det i lande som Norge med store afstande, men i et land med fire timers kørsel fra den ene ende til den anden, er det ikke godt nok,« siger Tom Larsen.
Eksperter har kritiseret regeringen for ikke at komme med en samlet pakke for yderområderne, og borgmestre i udkantskommunerne er optimistiske på forsigtig vis. De vil lige se det ske. I Venstre kalder næstformand Kristian Jensen initiativerne »for lidt og for sent«, mens partifæller i baglandet omvendt er begejstrede for at se, at der bliver gjort noget for at sikre vækst i hele Danmark.
»Vi er rigtig, rigtig glade for at se et udspil, der kan skabe mere liv på landet. Det har vi ventet på i 40 år, og endelig ser det ud til, at der sker noget på Christiansborg,« siger Carsten Abild, formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og regionsrådsmedlem for Venstre i Syddanmark.
Ryk studier til yderområderne
Rundt omkring i Nakskov er der små, synlige tegn på yderområdernes egen kamp for overlevelse. I kiosken ved Axeltorv har Byens Ure og Guld hængt et A4-ark op, der opfordrer til at købe lokalt og ikke kun ose lokalt: »Vil du have lokale butikker i morgen – så brug dem i dag«, mens kampen er tabt for en række bygninger på Maribovej, vejen med Danmarks laveste huspriser. De står gabende tomme, klar til nedrivning.
Philip Rasmussen og Søren Rosenberg Jensen mener, at det er centraliseringen, der har sat udkantsdanmark i en knibe. Derfor kan politikerne afhjælpe problemet ved at rykke studier og statslige arbejdspladser fra de store byer til landdistrikterne. Det vil ikke kun gavne udkanten, men også give bedre mening i forhold til flere studiers faglige indhold.
»Hvorfor ligger Søfartsstyrelsen i København? Den skal selvfølgelig ligge i Svendborg. Hvorfor er al viden om klima samlet i storbyen i stedet for ved det gamle Lindøværft i Munkebo, og hvorfor ligger Landbohøjskolen ikke ved verdens bedste landbrugsjord på Lolland? Det forstår jeg simpelthen ikke,« siger Philip Rasmussen.
Han skænker Fejøs økologiske æblemost i champagneglas og serverer lokale oste fra Knuthenlund:
»De store byer glemmer, at de slet ikke kan undvære udkanten. Politikerne glemmer det. København får rent drikkevand, masser af mad og energi fra yderområderne, og der er altså ingen af de ting, som kan produceres i altankasser i Valby eller i Fælledparken.«