Da jeg engang spurgte en kvindelig kollega om, hvad det for hende ville sige at være en ægte gentleman, svarede hun ved at fortælle en anekdote. Hun havde engang været til en meget fin middag, hvor hun havde haft en usædvanligt velklædt og beleven bordherre.

På et tidspunkt gik det hverken værre eller bedre, end at hun kom til at vælte et stort glas rødvin. Og så sagde hun det – imens hun lyste op i et stort smil: »Inden vinen fra mit glas overhovedet havde ramt dugen, havde han allerede væltet sit eget glas, så der var vin ud over det hele, rejst sig op og højlydt undskyldt for alt det rod, han nu havde forårsaget,« fortalte hun begejstret.