Den allersidste forhindring for Storbritanniens udmeldelse af EU blev ryddet af vejen mandag aften. Premierminister Theresa May har nu lovgivningen på plads for, at hun kan udløse den såkaldte »artikel 50« over for EU-kommissionen og de øvrige 27 medlemslande og dermed sætte stopuret i gang for de fastsatte to år til at forhandle udmeldelsesbetingelserne.

Tidligere forlød det, at May var parat til at sætte Brexit i gang allerede tirsdag eller onsdag. Nu skriver avisen The Daily Telegraph, at beslutningen er ventet 27. marts. Det vil i EU-sammenhæng give plads for det hollandske parlamentsvalg onsdag, og de planlagte festligheder i Rom den 25. marts for at fejre 60-året for fødslen af det samarbejde, der har ført til EU.

I Storbritannien mener politiske iagttagere, at May også venter, fordi den skotske førsteminister i selvstyret, Nicola Sturgeon, i en uventet tale mandag krævede en ny uafhængighedsafstemning for Skotland, der skal finde sted »efteråret 2018 til foråret 2019,« inden Storbritanniens udmeldelse fra EU er en realitet.

Men Brexit vil finde sted, forsikrede Brexit-minister David Davis mandag aften, da loven om regeringens ret til at bestemme udmeldelsesdatoen blev vedtaget.

»Parlamentet har i dag bakket op om regeringens faste beslutning om at komme videre i arbejdet med at forlade EU og forhandle et positivt nyt partnerskab med de resterende medlemslande,« sagde Davis.

»Så vi vil udløse artikel 50 inden udgangen af denne måned som planlagt og sikre et resultat, der vil være i hele Storbritanniens interesse.«

Ikke bare Sturgeon og flertallet i det skotske selvstyre er skeptiske over for den udlægning. Det britiske Overhus forsøgte til det sidste at få vedtaget to tilføjelser til »udmeldelsesloven,« der ville give EU-borgere en garanti for, at de kan blive i Storbritannien efter Brexit og sikre det britiske parlament »en meningsfuld afsteming« om regeringens forhandlingsresultat med EU. Labour, Liberaldemokraterne, SNP og De Grønne støttede tilføjelsen sammen med en lille håndfuld EU-positive konservative, men et flertal i Underhuset sikrede May »de friest mulige hænder« i lovteksten, der simpelthen siger, at regeringen nu kan udløse udmeldelsen. Som det ser ud i øjeblikket, vil det britiske parlament få mulighed for at afvise den britiske regerings endelige forhandlingsresultat med EU, men det vil kun betyde, at Storbritannien vil forlade EU uden aftale.

I realiteten er det premierminister May, der har tøvet med at effektuere resultatet af EU-folkeafstemningen i juni sidste år. Kravet om en vedtagelse af loven i parlamentet blev først fastsat ved en Højesterets-afgørelse i januar, og ingen talte om det i de hektiske uger efter Brexit-valget, hvor mange briter forventede, at udmeldelsen straks ville finde sted.

Flere har påpeget, at regeringen har været indbyrdes uenig om strategien for Brexit-forhandlingerne. De seneste dage har ministeren for internationale handelsaftaler, Liam Fox, samt udenrigsminister Boris Johnson og Brexit-minister Davis erklæret på hver deres vis, at Storbritannien er parat til at forlade forhandlingsbordet med EU og sagtens kan klare sig helt uden aftale, hvis det bliver nødvendigt.

Det samme har premierminister May sagt, men britiske, politiske iagttagere mener, at hun reelt er meget mere bekymret over den mulighed og under voldsomt pres fra den britiske finansverden og dele af erhvervslivet for at sikre end aftale med EU, der ikke rejser høje toldmure for fremtidig handel.

Det skotske krav om en uafhængighedsafstemning er yderligere et problem for May. Premierministeren afviste, at en folkeafstemning kan finde sted, inden Brexit er fuldført, og May sagde henvendt til Sturgeon og de britiske nationalister i SNP, at »politik ikke er en leg,« samt at det skotske selvstyre burde koncentrere sig om at få selvstyret til at virke.

Meningsmålinger viser et lille flertal i Skotland imod uafhængighed, og Sturgeon erkendte i sin tale, at resultatet i en folkeafstemning langt fra er givet. Men hun henviste til, at Brexit-beslutningen har ændret forudsætningerne fundamentalt for den skotske befolkning siden den seneste uafhængighedsafstemning i 2014, og at hendes parti, SNP, forud for en sejr ved Skotlands selvstyrevalg sidste år havde lovet en ny afstemning, hvis skotterne ville blive taget »ud af EU imod den skotske befolknings vilje.«

Hun konstaterede, at der i Skotland havde været et markant flertal for at forblive i EU og sagde, at udsigten til et såkaldt »hårdt« Brexit ikke er i den skotske befolknings interesse.

»Den skotske regerings mandat for at tilbyde det valg er hævet over enhver tvivl. Så næste uge vil jeg søge godkendelse fra det skotske parlament til at indlede diskussioner med den britiske regering,« sagde Sturgeon.

Hvis Skotland får en uafhængighedsafstemning, kan det ifølge en politisk vurdering i BBC give rystelser i Nordirland. Her fik Sinn Fein et godt resultat ved det netop overståede selvstyrevalg, og partiet har efterfølgende igen luftet tanken om en nordirsk sammensmeltning med Irland i syd.

Det bliver ikke let, og nye facetter synes hele tiden at komplicere Brexit-spillet for May og den britiske regering. Men nu sker det. Briterne er på vej ud ad EU.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien