Økonomiske opsving, som kaster masser af nye job af sig og gør livet lidt sjovere for de fleste, har det med at komme pludseligt og uventet.
Selv regeringen har lagt sin skæbne i et opsving og håber, at bedre tider også kunne betyde bedre tider i meningsmålingerne.
Økonomerne er dårlige til at forudse store vendinger i økonomen og overraskes ofte stort, både når det begynder at gå bedre og dårligere, end det plejer.
Inden for de senere år er det da også længe blevet sagt, at bedre tider var på vej. De fleste var faktisk tilbage i 2011 ret sikre på, at nu kom fremgangen med stor styrke.
Selv Den Europæiske Centralbank (ECB), som burde være noget af det mest pålidelige i denne verden, troede så meget på bedre tider, at den satte renten op i sommeren 2011. Men det fremstår i dag som en fejl af de helt store.
For lige efter renten var hævet, steg olieprisen til over 125 dollar per tønde, og så blussede gældskrisen i Europa op. Resultatet blev den nuværende krise, hvor de 17 eurolande er i recession med faldende velstand, mens dansk økonomi snegler sig af sted og sandsynligvis næppe vil opleve en vækst meget over 0,5 procent i år.
»Vi ved ganske enkelt ikke, hvornår opsvinget måske kommer,« lyder det da også fra professor emeritus og tidligere vismand Niels Blomgren-Hansen.
Cheføkonom Thomas Thygesen fra storbanken SEB er enig.
»Ingen kan forudse, hvad der vil ske med dansk og europæisk økonomi i de næste 12 måneder. Men hvis ikke der meget snart og i løbet af ganske få måneder begynder at indløbe lidt mere positive signaler, så er der en stor risiko for, at både det danske og europæiske opsving må udskydes endnu engang,« siger han.
Seniorøkonom Tore Stramer fra Nykredit siger også, at det »er uden for krystalkuglens rækkevidde« at forudse, hvornår dansk økonomi igen kommer til at opleve en vækst tæt på et par procent, som normalt er det, der forbindes med et opsving, fordi beskæftigelsen så kan begynde at vokse.
»Men formentlig skal vi et godt stykke ud på den anden side af 2014, før vi vil opleve det igen,« siger han.
Niels Blomgreen-Hansen kalder økonomernes evne til at forudse op- og nedture for »meget ringe«, hvorfor det også denne gang er noget nær umuligt at sige, om det er snart, eller først om mange år, at der igen begynder at komme en nogenlunde solid vækst i dansk økonomi.
»Det er nemlig især psykologi, der styrer økonomien. Danmark er i nogenlunde god gænge. Vi har kæmpe overskud på betalingsbalancen over for udlandet, en lav ledighed i europæisk sammenhæng og styr på de offentlige finanser. Men der mangler optimisme og en tro på fremtiden.«
Niels Blomgren-Hansen tilføjer, at de senere års mange reformer, der har sænket personskatterne, og som måde lokker og presser flere ud på arbejdsmarkedet, måske opfattes som noget positivt af nogle, fordi det styrker økonomien på længere sigt.
Men andre føler måske, at det økonomiske sikkerhedsnet er blevet mindre, fordi man ikke kan få dagpenge lige så længe som før, mens reglerne for at modtage kontanthjælp, efterløn og folkepension også er strammet. Derfor kan reformer som disse være med til at skabe utryghed og få folk til at holde igen med forbruget.
Det store skrækeksempel på det økonomiske område er Japan, som har oplevet ikke alene ét, men to tabte årtier, hvor væksten har stået stille.
Det er sket, selv om japanerne har lempet både finanspolitikken og pengepolitiken betydeligt, sådan som økonomerne har anbefalet. Alligevel er der blevet holdt igen og sparet stort op, efter en enorm bolig- og ejendomsboble bristede i Japan i midtfirserne.
Thomas Thygesen fra SEB peger dog på, at de senere års barske sparepakker i Europa måske snart kan blive afløst af en mere forsigtig fremfærd, hvor økonomisk vækst prioriteres op, mens kampen mod store underskud prioriteres ned.
Måske begynde ECB også at tage mere drastiske midler i brug i kampen mod krisen, sådan som centralbankerne har gjort i både USA, Storbritannien og Japan. Det kan være med til at skabe en lidt bedre stemning og »vende skibet«, som Thomas Thygesen udtrykker det.
»Men med stor sandsynlighed bliver 2014 heller ikke noget brag. Vi skal nok endnu længere frem, før man kan tale om et opsving,« siger han.
Cheføkonom Lone Kærgaard fra Arbejdernes Landsbank mener, det er den store private gæld i Danmark, som holder fremgangen tilbage. Mange danskere forsætter således med at spare stort op, fordi de har mistet formuer på de seneres års nedtur på boligmarkedet.
»Hvis den private gæld var mindre, end tilfældet er lige nu, ville opsvinget formentlig komme ganske hurtigt. Men så længe folk føler, at deres gæld er stor, holder de igen. Det er især udviklingen på boligmarkedet, der kan vende udviklingen til det bedre. Her ser det ud til, at de store prisfald er taget af. Vi ser også tegn på, at der handles lidt flere især mindre huse. Så måske er vi stille og roligt på vej ud af krisen. Men væksten i år bliver næppe over en halv procent, og at vi til næste år skulle komme over to procent, har vi meget svært ved at tro på,« siger Lone Kærgaard.
Investeringsdirektør Theis Knuthsen fra Saxo Bank er heller ikke specielt optimistisk og taler om, at økonomien lige nu er »ude på gyngende grund«, hvor andet kvartal i år vil blive svagere end tidligere ventet.
»Det hele ser lidt bedre ud end for et år siden. Men de seneste indikatorer kunne tyde på, at vi er på vej mod en ny pause i international og dermed også dansk økonomi. Så opsvinget er næppe lige om hjørnet.«