Flygtningenævnet ser flere sager, hvor konverterede muslimer søger at få genoptaget deres asylsag med det argument, at de risikerer forfølgelse i hjemlandet på grund af deres tro. Nævnet frygter at åbne en ladeport for asylansøgere og navigerer flakkende på området.

Den seneste optælling fra Flygtningenævnet viser, at nævnet i 2013 frem til november har truffet afgørelse i 61 sager om religionsskifte. Dette er ifølge nævnet en stigning. 

Det store spørgsmål er, hvornår man skal tro på, at en asylansøger som konverterer til kristendommen, faktisk gør det af religiøse årsager, og ikke gør det for at fremme sine muligheder for asyl. Konvertitten Kazem Rasoli Sayd er ikke i tvivl om sin holdning til problematikken.

»Jeg ville aldrig bruge Gud som et værktøj til at nå et mål,« fortæller Kazem Rasoli Sayd, som ud over at være asylansøger i Danmark er konverteret fra islam til kristendommen.

Kazem Rasoli Sayd er afghaner og har levet i Danmark i fire år som asylansøger. Kazem Rasoli Sayd fortæller, at han konverterede til kristendommen, fordi han efter flugten fra hjemlandet befandt sig i en religiøs krise. Hvad skulle fylde hullet efter islam?

»De islamiske kræfter i Mellemøsten har taget folks frihed fra dem. Alt har med tvang at gøre. Synd eller kriminalitet bliver straffet hårdt. Da jeg kom til Europa, så jeg, at folk her var frie. Her følte jeg den frihed, som blev taget fra os derhjemme,« fortæller Kazem Rasoli Sayd, som blev døbt kristen i 2012.

Spørgsmålet om troværdigheden af asylansøgeres konversion nager mange europæiske flygtningenævn, herunder det danske.

»Danmark har jo ikke en egentlig model på området. Det er en ekstremt individuel vurdering, når validiteten af en konversion skal undersøges,« fortæller asylchef ved Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer.

Flygtningenævnets praksis har i de seneste år været udsat for kritik i forbindelse med konkrete sager. En af sagerne handlede om en afghanske konvertit, som i 2012 fik afslag med den begrundelse, at det måtte være muligt for vedkommende at leve i fred i Afghanistan, hvis blot han undlod at udstille sig selv offentligt som kristen.

Denne afgørelse fik hård kritik fra Danmarks biskopper, som formåede at få afgørelsen omstødt. Sagen fik principiel betydning og resulterede i, at flere kristne konvertitter kunne få genoptaget deres sager om asyl i Danmark. Konvertitter kunne ikke længere nægtes asyl, hvis deres nye tro bragte dem i fare i hjemlandet.

For ikke at åbne et kæmpe smuthul for asylansøgere har Flygtningenævnet dog senest endnu en gang ændret praksis, og foretager i dag en mere kritisk vurdering af oprigtigheden af den enkelte konvertits omvendelse til kristendommen.

»Der er ingen tvivl om, at den nye praksis kan give anledning til nogle svære situationer, og der er behov for mere vejledning for nævnets medlemmer og for øget konsistens i forhold til, hvordan vi foretager disse vurderinger,« siger medlem af Flygtningenævnet Thomas Gammeltoft-Hansen til Information.

Præst Niels Nymann Eriksen hjælper mange muslimer ind i kristendommen. Han mener ikke, den danske troværdighedsvurdering er god nok til at bedømme, hvorvidt konvertitterne er ægte kristne:

»Der bliver lagt meget vægt på faglig viden om kristendommen. Spørgsmålene er så konkrete og tekniske, at ikke alle konvertitter vil kunne svare på dem, selvom de oprigtigt er kristne af liv og sjæl.«

Han efterlyser klare retningslinjer på området, og så gerne, at Danmark lod sig inspirere af Holland, hvor man har en model, som er udarbejdet i et samarbejde mellem stat og kirke.

»I Holland bliver der i højere grad spurgt ind til konverteringen og dåben. Kirken står også for at levere materiale omkring konvertittens motivation, som indgår i vurderingen,« fortæller Niels Nymann Eriksen.

Kazem Rasoli Sayd er analfabet, og dumpede troværdighedsvurderingen, fordi han ikke levede op til viden omkring trosindholdet. Han kommer dog i tre forskellige kirker og beder flere gange om dagen.

I Holland lægger man mindre vægt på faktuel viden om Bibelen og kristne højtider end i Danmark, mens asylansøgerens egen fortælling om sin omvendelse og erklæringer om kirkegang og religiøs praksis vægtes tungere end i en dansk sammenhæng.

Kazem Rasoli Sayd asylsag er nu i den såkaldte Fase 2, hvor asylansøgeren afventer den endelige afgørelse fra henholdsvis Udlændingeservice, Flygtningenævnet og Integrationsministeriet, som behandler hans sag om humanitær opholdstilladelse.