Det kom ikke bag på nogen, da Morten Uhrskov Jensen, formand for Dansk Samling, allerede 11. august 2016 gav sin støtte til Donald Trump i BT.

»Jeg vil sige det sådan, at der for første gang i mange år er en præsidentkandidat, hvis politiske forslag vækker genklang hos mig.«

I samme artikel svarede Morten Uhrskov Jensen på, om han – i lyset af Trumps brølere – snarere støttede Hillary Clinton:

»Du kan tro, jeg ikke støtter hende. Jeg kan få en kedelig og af og til direkte dårlig smag i munden over Trump, men det gør ikke, at jeg støtter Clinton,« sagde han.

Altså støtter han ikke Hillary, fordi han er imod Trump. Men han støtter Trump – selv om han er et stort fjols. Den tendens er i dag udbredt på den borgerlige fløj. Det er, som om man – hvis man er imod indoktrinerede socialdemokrater og nulstillede liberalister – så pludselig partout skal være for en rød klaphat med påskriften »Make America Great Again«.

Kenneth Kristensen Berth fra DF var også tidligt ude og sige, at han »ikke vaklede« i støtten til Trump, selv om padden lavede fejlskud på fejlskud. Endnu mere himlende var Søren Hviid Pedersen, der i en klumme i nærværende avis ved Gud skrev, at Trump på er »en amerikansk Grundtvig«. Jeg forstår godt pointen med det folkelige. Men hvis vi sammenligner så bredt, er jeg en dansk Shakespeare, fordi jeg også lever af at skrive. I samme avis skrev Eva Agnete Selsing, at »Trump er fornuften, der steg ned fra princippernes tinder.« Igen forstår jeg godt pointen, og jeg sympatiserer med den sunde fornuft. Men alligevel. Hvis Trump er det rationelle menneske selv, er jeg så Stephen Hawking, fordi jeg kan lægge to og to sammen?

Populisme er for åndsamøber

Jeg forstår ikke de danske debattører og politikere. Hvorfor føler de sig kaldet til at forsvare præsidenten? Man kan sagtens være borgerlig – og samtidig fastholde, at populisme nu engang er for åndsamøber. Trump er valgt på at være imod systemet. Og det fastholder han – også nu, hvor han er systemet. Det er så selvmodsigende, at det nærmer sig det regulært debile.

I USA kan man se, at det slet ikke behøver at være sådan. Der er nemlig mange klassisk konservative amerikanere, som afskyr Trump, skønt de hader venstrefløjens tossegodhed.

Ifølge en artikel i det seriøse tidsskriftet The Atlantic fra november sidste år er listen over nej-sigere blandt prominente republikanere nærmest endeløs. En af de første, der meldte ud, var Colin Powel. Han har støttet republikanere i en menneskealder, men ikke denne gang. Stort set hele Bush-familien har bakket op om George H.W. Bush, som nu er 91 år, og som »denne gang undlader at blande sig«. Han søn, George W., mener det samme. Og hans bror Jeb Bush er enig. Det samme er førstedamen Barbara Bush.

Cowboy-retorik

Sådan fortsætter listen over republikanere, der ikke støtter Trump. Navne, man kender i Danmark, inkluderer Mitt Romney, Karl Rove og den tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg. En af de første, der tog virkelig voldsomt afstand fra Trump, var den socialkonservative Texas-guvernør, Rick Perry. Hans kampagnehjemmeside hævdede, at han »forsvarede konservatismen mod den kræftform, der hedder Trump.«

Det kan man kalde cowboy-retorik. Men jeg synes egentlig, at det er fint at være virkelig hårdtslående i politik. Så længe man vælger sine kampe – og sine venner – med omhu.

.