Hver tredje nye job, der blev skabt mellem 2015 og 2017 gik til en ikke-vestlig indvandrer eller en efterkommer fra et ikke-vestligt land. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.
I alt var 121.400 flere personer i arbejde i fjerde kvartal af 2017 sammenlignet med første kvartal af 2015. Af de personer havde næsten en tredjedel, 40.100, ikke-vestlig baggrund. Det fremgår af et folketingssvar, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) onsdag sendte til Beskæftigelsesudvalget.
»Jeg synes, det er en enormt glædelig udvikling. Både for den enkelte, men også for samfundet og den danske økonomi. Men der var også plads til forbedring, må man sige,« siger Troels Lund Poulsen.
I første kvartal af 2015 var der lige under 165.000 indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund på det danske arbejdsmarked. På samme tidspunkt var der knap 425.000 personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I slutningen af 2017 var der 205.000 indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde, mens der var 491.000 personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark.
Minister: En cocktail
Ifølge Troels Lund Poulsen er det en cocktail af flere ting, der har ført til, at flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er kommet i arbejde. For det første peger beskæftigelsesministeren på, at det går godt med den danske økonomi. Der har over de seneste år været en stabil vækst, der har været med til at skabe nye arbejdspladser. Men også trepartsaftalen fra 2016, hvor regeringen, fagforeningerne og arbejdsgiverne blev enige om, at det skulle være nemmere for flygtninge at komme ind på det danske arbejdsmarked, har haft betydning. Derudover fremhæver beskæftigelsesministeren den såkaldte integrationsuddannelse (IGU), der skal klæde flygtninge og indvandrere bedre på til det danske jobmarked.
»Og så tror jeg, at det er begyndt at gå op både for landets kommuner og os, der har det politiske ansvar i regeringen, at vi nu er nødt til at gøre en helt ekstraordinær indsats for at bryde årtiers negativ spiral inden for integration og en meget lav erhvervsfrekvens,« siger Lund Poulsen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at erhvervsfrekvensen - hvor mange i den erhvervsaktive alder, der enten er i arbejde eller står til rådighed for arbejdsmarkedet - blandt personer med dansk oprindelse var knap otte ud af ti i 2015 og 2016. For indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund var det kun lige over halvdelen.
En lignende forklaring lyder fra Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet. Ligesom ministeren kalder han udviklingen for positiv. Han medgiver, at regerings politik på området har haft en betydning for, at flere med ikke-vestlig baggrund er kommet i job, men han mener også, at han selv og Socialdemokratiet skal have en del af æren.
»Vi har turdet presse på, tage dagsorden og stille de samme krav til indvandrere og udlændinge, som vi stiller til danskere,« siger Leif Lahn Jensen. Han peger på, at eksempelvis integrationsuddannelsen er opstået som en aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet.
Ekspert: De overvurderer effekten af deres egen politik
Betydningen af at få indvandrere og efterkommere i arbejde kan næsten ikke overvurderes, lyder det fra Lars Larsen. Han er partner i analyse- og rådgivningsvirksomheden LG Insights, der arbejder med integration, og som i årevis har hjulpet kommunerne med at få flygtninge i arbejde. Det er nemlig ude på arbejdspladserne, at indvandrerne kan få et netværk i Danmark, lyder forklaringen.
»Det er en af de vigtigste forudsætninger for, at det lykkes med integrationen. At få et netværk er vigtigt, for det er på den måde, man lærer den danske kultur, sproget, traditionerne og de danske værdier at kende,« forklarer Lars Larsen.
Ligesom Troels Lund Poulsen peger han på Danmarks voksende økonomi som en af forklaringerne på, at der fra 2015 til 2017 kom flere end 40.000 indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund ind på arbejdsmarkedet. Derudover peger han på det arbejde, der foregår ude i kommunerne.
»Vi har kunnet se, at lige netop i den her periode fra 2015 til 2017 er kommunerne begyndt at arbejde mere systematisk og mere skarpt med hvilke typer af virksomhedstilbud og virksomhedsmodeller, der skaber job. Det har de ramt i lige netop de her år,« siger Lars Larsen.
Lars Larsen, beskæftigelsesministeren peger på fire ting - IGU-forløb, trepartsaftalen, højkonjunkturen og øget politisk fokus - som forklaringen. Hvad tænker du om det?
»Nogle af de der ting har helt sikkert en betydning, men jeg tror også, at Troels Lund Poulsen overvurderer politikernes egen betydning. Meget af det skyldes højkonjunkturen og kommunernes integrationsindsats.«
Godt for statskassen
Det er ikke kun for integrationen, at flere indvandrere og efterkommere er kommet i arbejde. Også for den danske statskasse er det positivt. Tidligere på året offentliggjort Finansministeriet tal, der viste, at en ikke-vestlig indvandrer uden beskæftigelse koster staten mere end 150.000 kroner om året. Ikke-vestlige indvandrere, der er i arbejde, bidrager til gengæld med mere end 50.000 kroner i gennemsnit.
Sidste år præsenterede Finansministeriet en beregning, hvor de opgjorde prisen for indvandring i Danmark til 33 mia. kroner i 2014. Af beregningen fremgik det også, at det ville have forbedret de offentlige finanser med 20 mia. kroner alene i 2014, hvis erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere havde været den samme for personer med dansk oprindelse. Netop af den grund mener Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, at udviklingen med flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i job er positiv. Omvendt er han dog varsom med at juble alt for højt.
»Det er selvfølgelig en god ting, at flere forsørger sig selv og bidrager til samfundet, men vi ved ikke, om det er nogle, firmaerne selv har hentet herop, eller om det er folk, der er med til at dumpe prisen,« siger Bent Bøgsted.
Kvinderne halter efter
Selv om det ikke fremgår af tallene, som beskæftigelsesministeren har sendt til Beskæftigelsesudvalget, er både han og Lars Larsen fra LG Insights sikre på, at det er kvinderne, der fremover skal gøres en særlig indsats for. Onsdag kunne Jyllands-Posten fortælle, at næsten halvdelen af alle mandlige flygtninge var i arbejde. For kvinderne var det kun 14 procent. Derfor vil Troels Lund Poulsen sammen med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) komme med en række initiativer til, hvordan man får flere indvandrerkvinder i arbejde.
»Kvinderne halter stadigvæk alt for langt bagefter. Så vi skal have givet dem et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet,« siger Troels Lund Poulsen
Hvordan det?
»Først og fremmest skal der stilles nogle mere klare og kontante krav. Hvis man ikke tager imod de tilbud, som man får fra sit lokale jobcenter, skal det have økonomiske konsekvenser. Det er den ene del. Den anden del er, at vi skal have de kommuner, der hænger lidt i bremsen med det her, til at lære af dem, der er gode til det.«