Det danske erhvervsliv er en del af en global verden, hvor konkurrenterne ikke længere befinder sig i Holstebro, men i Hong Kong eller Hannover. Det seneste årtis udflytning af danske produktionsarbejdspladser ligger i en naturlig forlængelse af globaliseringens vinde, hvor det handler om at tilpasse sig en ny virkelighed.

Lad os slå fast med det samme. Outsourcing af dansk produktion vil fortsætte, men et nyt omfattende forskningsprojekt tilfører ny viden og nuancer til, hvad der får virksomheder til at placere produktionen uden for Danmark, og hvad der får nogle til at vende hjem igen.

60 pct. af de adspurgte virksomheder benægter, at de vil trække allerede outsourcet produktionsarbejdspladser tilbage til Danmark, mens 18 pct. ser det som sandsynligt eller meget sandsynligt, at outsourcet produktion igen kan vende tilbage til dansk grund.

Dansk viden er for unuanceret

Dermed skal man ikke opfatte de seneste års sporadiske meldinger om, at nogle danske virksomheder har valgt at flytte dele af produktionen hjem som et tegn på, at outsourcingbølgen er ved at dø ud.

Det er dog værd at bide mærke i, at næsten hver femte virksomhed går med tanker om at hive produktion tilbage over landegrænsen, hvilket indikerer, at der er plads til dansk produktion også i fremtiden. Ti pct. af de virksomheder, der inden for de seneste fem år valgte at outsource, har i dag hevet dele af produktionen hjem igen.

»Der er stadigvæk muligheder for at producere i Danmark, men det kræver, at man spænder hjelmen ind på alle niveauer. Effektiviserer alt fra administration over produktion. Man skal forstå alvoren,« forklarer professor Jan Stentoft Arlbjørn fra Syddansk Universitet.

Han har stået i spidsen for en undersøgelse, der er gennemført af forskere fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet og har udarbejdet rapporten »Danske producenters udflytning og hjemtagning af produktion«.

843 danske produktionsvirksomheder har medvirket i forskningsprojektet, som Kraks Fond Byforskning har finansieret.

»Det her er en enorm kompleks problemstilling, og som jeg ser det, er der ingen enkle svar. Det her handler ikke om enten eller, men i højere grad om både og,« siger Jan Stentoft Arlbjørn, der peger på, at den viden, som vi i Danmark har om outsourcing og insourcing, er for unuanceret. Der er stor forskel på de enkle brancher og størrelse, og om det er kompleks eller standardiseret produktion.

Løn vejer tungt

Undersøgelsen viser, at reducering af lønomkostninger placerer sig som den mest tungtvejende årsag, når danske virksomheder tager springet ud af Danmark. Ikke-konkurrencedygtige rammebetingelser i Danmark er ifølge virksomhederne også med til at få vægtskålen til at tippe mod outsourcing.

»Virksomhederne er presset på økonomien, så det er kortsigtede gevinster, der bliver lagt mest vægt på. Det er egentligt meget enkelt. Der er et regnskabsår, og der skal leveres. Så de er presset til at gå ud. Derudover har de små virksomheder svært ved at låne penge til investeringer, så de bliver også tvunget ud,« forklarer han.

Undersøgelsen viser også, at langt størstedelen af de virksomheder, der har lagt produktionen ud af Danmark, er tilfredse med den økonomiske gevinst. Men når det gælder kvalitet, fleksibilitet og leveringsevne er tilfredsheden ikke lige så entydig.

»Der er ingen tvivl om, at der er blevet lagt produktion ud, der ikke skulle være outsourcet. Dem, der udelukkende tager ud for at få reduceret lønomkostninger, kan risikere at fejle. Lønniveauet stiger i alle lande, og så kan virksomhederne flytte rundt i nye lavtlønslande som et andet omrejsende tivoli. Det handler om at tænke i totale omkostninger,« forklarer Jan Stentoft Arlbjørn.

Innovationen skal styrkes

Convenience- og brødproducenten Easyfood er et eksempel på en dansk virksomhed, der ser på mere end blot lønudgifter. Siden etableringen tilbage i 2001 har Easyfoods outsourcet dele af produktionen til en samarbejdspartner i Polen. Men inden for de seneste to år har virksomheden trukket opgaver ud af Polen og lagt dem klos op af hovedkontoret i Kolding. Og det på trods af, at lønudgifterne er fire gange højere i Danmark.

Det sker for at styrke innovationen omkring produkterne og sikre høj hastighed i forhold til at lancere nye produkter på markedet.

»Produktionen ligger lige ved hovedkontoret, og det er med til at understøtte, at vi hele tiden gør tingene mere intelligent. Et stramt fokus på billigste pris er ikke nok. Herhjemme er alle ansatte med i kampen om at skabe merværdi. Det er en kulturforskel, der betyder, at danske ansatte bidrager til at komme med løsninger og gode idéer, der kan forbedre vores produkter og produktionsapparat,« forklarer adm. direktør Flemming Paasch.

Han udtrykker det sådan, at det er hjerteblodet, der bliver produceret i Danmark. Det er de produkter, der skal skille sig ud fra konkurrenternes. De, som har en særlig historie knyttet til sig.

Hurtig tilpasning er vigtig

Senest har fødevareproducenten præsenteret en serie af kærnemælkshorn, der bliver lanceret som et produkt skabt på gode danske råvarer. Det skal produceres i Danmark med marmelade fra en dansk producent, og dermed kan Easyfood også tage højere pris for produktet.

»For os er det vigtigt at være firstmover, og det kræver en anden måde at producere på. Det kræver, at vi hurtigt kan lægge produktionen om. Tilpasningsevne er noget af det vigtigste lige nu, og vi skal hele tiden reagere på markedskrav, og det kan vi bedst, når vi har store dele af produktionen tæt på, forklarer han.

For få år siden outsourcede Easyfood cirka 30 pct. af produktionen til Polen. I dag er det ifølge Flemming Paasch cirka ti pct. Easyfood har også en mindre produktion i Italien og Bosnien.

Professor Jan Stentoft Arlbjørn håber, at forskningsprojektet finder vej ind i direktionslokalerne og giver lidt stof til eftertanke, når danske virksomheder overvejer at flytte produktion ud af landet.

»Jeg håber på en nuanceret debat. Det, vi hører, er kun løn, løn. Men der er altså langt mere end det. Der er meget lemmingeffekt i dag og golfbanebeslutninger. Der er for mange, der siger: De gør det, så gør vi det også. De her kæmpestore strategiske beslutninger kræver et mere oplyst niveau,« siger han.