De er blevet kaldt grådige spekulanter, men selv betegner de sig som ofre, der er blevet ført bag lyset af smarte og grådige sælgere.
Som Berlingske Business har beskrevet i mange artikler i løbet af året, er tusindvis af andelshavere på grund af lån med renteswaps og andre yderst risikable konstruktioner endt i store økonomiske problemer. Det er nu op til retten at bestemme, om andelshaverne ligger, som de har redt, eller om de skal frifindes for ansvar. I så fald kan milliardregningen ende hos landets boligejere, men det vender jeg tilbage til.
Hele balladen begyndte i de gode år lige op til krisen. Kreative advokater, valuarer og banker var klar med en god fidus til boliglejere: Ved at stifte en andelsforening var der udsigt til lav husleje og en salgsgevinst. Det lød attraktivt for lejerne, der gik med på ideen, men virkeligheden blev en anden. Modellen var bygget på overoptimistiske budgetter og stærkt risikable lån, og derfor endte de nystiftede andelsforeninger i stedet som insolvente på randen af konkurs.
Og nu er det så, at efterspillet er i gang. Væk er de såkaldte rådgivere, der for længst har indkasseret deres honorarer for manøvren. På grund af forældelsesfrist kan de ikke længere gøres juridisk ansvarlige. Derfor forsøger andelsforeningerne nu at gå konkurs i retten. I så fald vil andelshaverne miste deres indskud og blive lejere igen og dermed slippe for gæld og kraftigt stigende husleje.
Finanskæmperne vil dog ikke lade andelsforeningerne gå konkurs. Kreditinstitutter som Nykredit og Realkredit Danmark holder foreningerne kunstigt i live, for swap-lånene er en god forretning, og hvis foreningerne går konkurs, står kreditinstitutterne til milliardstore tab. Sker det, tør man som boligejer dårligt tænke på, hvad der sker med bidragssatserne på vores boliglån i de kommende år.Jeg har overværet flere retsmøder, hvor realkreditternes advokater forsøger at overbevise retten om, at andelshaverne udmærket kendte til risikoen ved de indgåede aftaler og derfor ikke må løbe fra dem. Andelshaverne derimod påpeger, at deres negative egenkapital og årlige millionunderskud på driften gør det umuligt at fortsætte som en forening. Det er hårdt spil fra begge parter, men sådan er det, når der er meget på spil. Det bliver spændende at følge afslutningen på slagsmålet mellem andelshaverne og kreditinstitutterne, der under alle omstændigheder ender med en milliardregning, der skal betales.
Grøndalsvænge fældet af gammel klausul
Helt så store er konsekvenserne ikke i andelsboligforeningen Grøndalsvænge, som Berlingske ligeledes har skrevet en del om. Her er situationen den, at Københavns Kommune håndhæver en 100 år gammel servitut, der betyder, at andelsboligforeningens grunde er knap 400 mio. kr. mindre værd end forventet. Det svarer til et tab på omkring én mio. kr. pr. husstand for de 389 andelsboliger.
Grøndalsvænge har købt sig fri af en mindre tilskudsdeklaration i 1995, og i 2004 købte foreningen sig fri af en tilbagekøbsklausul ved at betale en frikøbssum på 80 mio. kr. til kommunen. Herefter tillod Grøndalsvænge, at både bygninger og grunde kunne stige i takt med den offentlige vurdering – ligesom det er gældende i mange andre andelsforeninger. På den baggrund er grundværdierne steget til samlet 508 mio. kr.
Men for knap et år siden fik andelsboligforeningen brev fra kommunen om, at der er tinglyst endnu en (i øvrigt unik) gammel servitut, som forbyder andelsboligforeningen nogensinde at lade grundene stige i værdi. Derfor er grundene blot 115 mio. kr. værd, altså 393 mio. kr. mindre end forventet. Dertil kommer i øvrigt, at samme kommune via Skat opkræver grundskyld, ikke af de 115 mio. kroner, men af de 508 mio. kroner.
Parterne kunne ikke blive enige om et forlig, så også denne sag ser ud til at ende i retten. Og også her mærker man på begge parter, at meget er på spil. Lige nu er sagen dog strandet ved, at ingen af parterne ønsker at føre kniven og være dén, der sagsøger modparten. Berlingske følger spændt med i sagen.