Den ene kvindefigur Happiness har tre bryster som eksempel på, at verden er rig på muligheder. En anden kvindefigur Life in Motion har et hoved som en hest og rulleskøjter på fødderne. Den er en hyldest til den travle kvinde, der løber hæsblæsende gennem hverdagen for at få tingene til at fungere.

Med sine provokerende motiver gør den 39-årige kunstner og keramiker Louise Hindsgavl op med den gængse opfattelse af, at porcelænsfigurer er lig med en bly, ung pige eller små sovende dyreunger. I stedet prøver hun at vise menneskets sind, tanker, usikkerhed og frustrationer. At det ideelle liv, hvor alle er smukke og fantastiske, ikke findes.

»Alt for mange mennesker er enten usikre og vil eller tør ikke tale om det,« siger Louise Hindsgavl.

»Jeg har det ligesom drengen i »Kejserens nye Klæder«, der siger sin mening. Jeg synes, at livet er alvorligt, at man skal have lov til at være gal i skralden og fortælle om de ting, der bekymrer en. Vi går alt for ofte og undertrykker både glæden og sorgen.«

De surrealistiske figurer har hun arbejdet med, siden hun tog afgang fra Designskolen i Kolding i 1999. Ja, hun var faktisk ved at blive smidt ud af skolen, fordi hun brød med den traditionelle fortolkning af figurkunst.

»Men en god lærer gik i forbøn for mig.Mit udgangspunkt har aldrig været at skabe almindelig brugskunst, jeg har altid villet fortælle noget med mine ting. Det var meget svært i starten, men så opdagede jeg efterhånden, at der var flere rundt om i verden, der også prøvede at bruge porcelænsfigurerne til en fortælling. Det gav en stor tryghed, at jeg ikke var alene, og på den måde kom jeg videre.«

Hendes små og store figurer er ofte en blanding af mennesker og dyr. »Ved at flytte historierne til en mytologisk verden, virker scenarierne ikke så skræmmende,« som hun udtrykker det.

Rundt om på hylderne i hendes værksted står små stykker legetøj, aktionsmænd og nipsting, som hun bruger i sine værker. Resten kommer fra hendes indre rum, som er fyldt med alvorlige tanker.

»Jeg kalder mig for det meste kunstner, fordi der er for mange tekande-associationer til det at kalde sig keramiker. Ikke fordi jeg ikke kan lide at dreje en tepotte det er noget af det sværeste, fordi så mange elementer skal spille sammen.«

Figurerne, som blev beskrevet i starten, er to ud af tre, som Louise Hindsgavl har skabt for Kähler, som dermed viderefører en 100 år gammel figurtradition fra dengang, værkstederne lå i Næstved, hvor blandt andre billedhuggeren Kai Nielsen arbejdede. I første omgang er der blevet produceret 150 stk. af hver af de 30 centimeter høje skulpturer, der hver koster 5.000 kr.

Det er en hel del mindre end hendes unika-kunst, der lige nu vises i Hong Kong, og som koster omkring 25.000 kr. Udstillingen hedder »Human Desires and Last Minute Pleasures«, og temaet er mere råt end kvindefigurerne. Her holdes de figurative elementer i porcelæn sammen af søm og skruer, mens andre hænges op i reb eller står på en sokkel, der ligner en jordskælvsramt bygning.

Udstillingen i Hong Kong slutter 16. februar. Men allerede senere i januar udstilles hendes figurer også på et galleri i Istanbul.

Louisehindsgavl.dk