Har man den morbide hobby at forske i statistikker over dødsårsager som følge af sygdomme, kan man grave interessant historisk data op fra det hinsides. Dødsårsager kan nemlig fortælle meget om et samfund. Hvilke trusler levede menneskene under? Hvor langt var mennesket nået i den teknologiske og medicinske udvikling? En række Ph.D-forskere har læst gamle udgaver er New England Journal of Medicine and Surgery og sammenlignet data fra omkring år 1900 med data fra nyere tid.

Helt overordnet set er gennemsnitslevetiden steget drastisk med omkring 40 procent. Ligeledes er antallet er livsfarlige sygdomme faldet drastisk.

I dag er de helt store sygdomstrusler for mennesket kræft og hjertesygdomme. Går man hundrede år tilbage til år 1900 var et bredt udvalg af sygdomme lige så farlige, som kræft er i dag. Lungebetændelse og Influenza var de store dræbere sammen med maveinfektioner og tuberkulose. Til gengæld døde færre af hjertesygdomme og diabetes dengang, sammenlignet med i dag. Der må dog tages forbehold for, at definitioner på forskellige sygdomme kan have ændret sig over tid. Og naturligvis ufuldstændige data.

Fra kanonkugler til bilknæ

I de gamle artikler fra New England Journal of Medicine and Surgury kan man se, at mange lidelser knytter bånd til det teknologiske stade, som samfund på et givent tidspunkt befinder sig på. Går man 200 år tilbage i tiden talte man om kanonkugler. Der herskede bred enighed blandt lægerne om, at man kunne få knust sine knogler, blive blind eller dræbt af en kanonkugle, hvis man blot var tæt på at blive ramt.

I 1912 prægede frygten for sygdomme som følge af moderniseringen. Der blev snakket om, at mennesker kunne få "automobilknæ", fordi mennesket var blevet dovent og ikke længere gik så langt som før i tiden.

I grafikken nedenfor, kan du se udviklingen i de hyppigste dødsårsager fra år 1900 til 2010.: