Hvad har strikkecafé, åben systue, cykelundervisning for voksne, udlån af fiskegrej og andet værktøj, babymassage eller et grundkursus i keramik egentlig at gøre på landets biblioteker?

Det spørgsmål stiller Henrik Christoffersen, økonom og forskningschef i den borgerligt-liberale tænketank, Cepos. Han har analyseret udviklingen i bibliotekernes udlån siden 2009, og konklusionen fra hans side er klar: Den rolle, som bibliotekerne har ifølge Biblioteksloven, nemlig at »fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed« er under hastig afvikling.

»De seneste 10 år er bibliotekernes bogudlån faldet med en fjerdedel. Det er meget. Men samtidig er besøgstallet stigende, og det rejser jo spørgsmålet, hvad folk så kommer efter,« siger han. »Vi har en meget detaljeret biblioteksstatistik, men den er udformet dengang, bibliotekernes rationale primært var udlån af bøger og visse andre materialer. Og den del af aktiviteten styrtdykker. Men hvad bibliotekerne så har sat i stedet, siger statistikken ikke noget om. Derfor har vi prøvet at lave en kortlægning af forskellige typer aktiviteter fra bibliotekernes hjemmesider, og den viser, at bibliotekerne i stigende grad bevæger sig fra det, som er deres gebet, nemlig bogudlån, til at tage aktiviteter op, som bringer dem i en ulige konkurrence med andre, både offentlige og private aktører.«

Ifølge Henrik Christoffersen er der brug for en grundlæggende debat om folkebibliotekernes public service-virksomhed. En debat, som efter hans mening gerne må munde ud i, at den eksisterende bibliotekslov helt afskaffes.

»Vi har herhjemme to store public service-organisationer, nemlig DR og folkebibliotekerne, som begge fungerer efter princippet om en effektiv deling af offentlige goder. Og som begge er udsat for undergravning, fordi den teknologiske udvikling gør, at formidlingen af disse goder finder andre former. Men hvor vi de senere år har diskuteret DR voldsomt, har der ikke været synderlig debat om, at bibliotekerne nu går fra at være deleøkonomi til at være markedsgoder af individuel karakter,« siger han.

»Det er jo ikke sådan, at danskerner ikke læser mere, men i takt med, at e-bøger og streamingtjenester vinder frem, bliver behovet for et stedbundet bibliotek stadig mindre. Samtidig vokser der andet lokalt liv op, og bibliotekerne antager nye former og bliver mere medborgerhuse eller kulturcentre end biblioteker. Det gør det efter min mening stadig mere uforståeligt, hvorfor netop biblioteket skal have sin egen lov. Der findes jo ikke en særlig medborgerhus-lov eller kulturcenter-lov. Og faktisk er rammerne i biblioteksloven så snævre, at de kan blokere for, at man lokalt kan finde de bedste løsninger.«

Står det til Henrik Christoffersen, skal folkebibliotekets opgave fremover koncentreres om at bevare og formidle det materiale, som markedet ikke håndterer – f.eks. gamle film og bøger af kulturhistorisk interesse. »Og det er jo ting, som du heller ikke i dag ville finde på dit lokale bibliotek,« siger han og understreger, at netop fordi de nye elektroniske udlånsformer ikke er lokalt bundne, bør de håndteres nationalt.

»Hvilket ogås er med til at udhule de lokale bibliotekers nødvendighed,« siger han.

Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, hilser en debat om bibliotekernes rolle i samfundet velkommen. Derimod genkender han ikke Henrik Christoffersens påstand om, at bibliotekerne med nye aktiviteter udgør en ulige konkurrence for andre aktører.

»Bibliotekerne lægger hus til rigtig mange ting, også strikkeklubber, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er os, der står for aktiviteterne. Det kan lige så vel være private aktører eller den lokale aftenskole,« siger han og understreger, at selvom udlånet af papirbøger falder, så stiger det samlede udlån, hvis man tæller lydbøger og e-bøger med.

»Så behovet er der. Faktisk mener jeg, at der mere end nogensinde er behov for det frirum, bibliotekerne er,« siger han.

»De unge læser mindre, det er den egentlige udfordring. Men vi ser jo – det viser de tal, Cepos henviser til, også – at de unge kommer på bibliotekerne. Ikke nødvendigvis for at låne bøger, men for at studere, læse eller bare være der. Og det er OK, for det åbner deres øjne for bøger og viden. Det gælder også voksne, der deltager i foredrag eller læsekredse på bibliotekerne. Vi er også mere opsøgende end tidligere mht. at motivere til læsning, og vi hjælper folkeskolerne med at opbygge de unges kritiske sans og evne til at gennemskue fake news. Så frem for at begrænse bibliotekerne til at opbevare støv, gamle film og kulturhistoriske bøger, som Cepos foreslår, vil vi meget hellere have frihed til at formidle læsning, viden og litteratur offensivt. Biblioteket er et af de få ikke-kommercielle mødesteder, der er tilbage i byen,« siger Michel Steen-Hansen.