En af vinterens mest elskede fodbolddiskussioner tog sit udgangspunkt i det hypotetiske spørgsmål, hvad der mon ville ske i Brøndby og med cheftræner Thomas Frank, hvis man nu i forårets første svære kampe (ude mod AaB, hjemme mod FCM og ude mod FCK) ikke fik resultater? Og hvis man oven i købet også røg ud af pokalturneringen til Sønderjyske - hvad så?

Nu blev det efter 1-3-nederlaget til FCK i Parken i går så til ét pauvert superligapoint i de tre kampe. Og et farvel til tilværelsen i pokalturneringen fik vi også. Og hvad så?

Ja, hvad så egentlig? Jeg skal se, om jeg kan ramme et svar i bunden til dem, der når så langt.

Jeg skrev på denne plads den 7. december efter sidste spillerunde i efteråret, at jeg godt kunne få øje på konturerne af et drama rundt om Thomas Frank. Jeg fik også i en tv-debat kaldt ham Superligaens i mine øjne mest fyringstruede træner - se der tog jeg så fejl, for kort efter var Jesper Sørensen røget ud i Superligaen.

Men jeg kan stadig godt få øje på dramaet.

For Thomas Franks 20 måneder i Brøndby-jobbet gør det selvfølgelige rimeligt at vurdere på andet og mere end processer, nemlig også resultater. Investeringerne i dyre, erfarne spillere til Brøndby-truppen i Franks periode øger kun det logiske og rimelige i, at Brøndby ikke kun skal vise antydninger af at være på rette vej - på den vej skal der også hele tiden samles resultater op.

En del har været ret godt i Franks tid i Brøndby-jobbet:

Brøndby har historisk set ofte været udfordret på at forstå betydningen af at skabe gode relationer til ikke mindst medierne. Thomas Frank har i sin Brøndby-tid taget et flot opgør med den udfordring og med sit moderne og åbne udtryk har han klædt klubben.

Hans arbejde med en hidsig, løbekrævende spillestil har også klædt en klub, der senest under Auri Skarbalius spillede hysterisk langt fra de forventninger, som historien har skabt til, hvordan Brøndby skal spille fodbold.

De fleste er også enige om, at trænerens arbejde med holdet i vinterpausen har flyttet det. Og det er jo hele pointen i trænerarbejdet.

Men det ændrer ikke ved, at Thomas Frank som Brøndby-træner ikke engang vundet hver anden superligakamp. Han har lavet halvandet point i snit. Han har i denne sæson vundet 1 af 10 udekampe. Holdet har vundet to af de seneste syv superligakampe. Det er ikke godt.

Der har været meget pænt at sige om Brøndby-foråret indtil nu. Og øjet kunne sørme også finde fine ting at hæfte sig ved hos Brøndby i går mod FCK. Uden Kahlenberg og Elmander i startopstillingen og med Daniel Agger, der måtte gå ud med ildebefindende efter en halv times spil, var det et Brøndby-hold helt uden en af de tre konger. Det kunne rime på kollaps, men gjorde det ikke.

Der var bestemt noget at tage med der. Thomas Frank kaldte det en toppræstation - et vel stort ord synes jeg nok om en fodboldkamp, som det ikke var urimeligt, at Brøndby tabte.

Og man må i Brøndby også tage med i evalueringen, at man tillod sig tåbelige flotheder i form af Pukki og Nuñes' sløve, sløve afslutninger på store chancer .

Og hvad så? Hvor stiller det Thomas Frank?

Han nød i den forgangne uge en markant udtalt opbakning fra klubbens stærke mand, formand Jan Bech Andersen. Den slags tillidstilkendegivelser kan være ren gift i fodboldens verden, men jeg læste nu langt flere reelle og ærlige meldinger i Jan Bech Andersens ord end skjulte beskeder.

Så lige nu er det mest sandsynlige da, at Thomas Frank stadig får lov at arbejde frem mod sæsonmålet om at gøre det bedre i år end sidste år - hvilket betyder at blive nummer tre.

Det er med de spilmæssige tendenser i forårets første kampe fair at se, om ikke der gemmer sig resultater til Brøndby derude.

Men det nye hypotetiske spørgsmål kan nu meget vel bliver dette: Hvad nu hvis Brøndby ikke vinder en af de to kommende kampe mod OB og FC Vestsjælland, hvor stiller det så Thomas Frank?