Og så skyder han. Nej, han venter! MICHAAAEL LAUDRUP... Det er genialt det der«.

Enhver, der husker Svend Gehrs’ stemme under VM-kampen mod Uruguay i 1986, husker også Michael Laudrups scoring. Flere har udtalt, at hans spil den dag var smukkere end nogen nyfødte børn, de siden fik i armene. Michael Laudrup blev manges helt. Og helte skal helst vedblive at være det, også selv om de aldrig selv har bedt om at være det.