Som flygtning fra planeten Krypton er Superman selv Jordens stærkeste indvandrer, og i en ny udgave af superheltebladet Action Comics forsvarer han en gruppe latinamerikanske indvandrere mod en regn af kugler fra en rasende arbejdsløs amerikaner.

Dermed skriver tegneserien sig tilsyneladende ind i den aktuelle amerikanske debat, hvor Donald Trump er blevet valgt ind i præsidentembedet på en hård kurs over for immigranter.

På Twitter har mange samtidigt opfattet scenen som en kommentar til sammenstødet i Charlottesville i sidste måned mellem venstreorienterede demonstranter og højreradikale nazisympatisører, der kostde et menneske livet. Efter kampene blev præsident Trump blandt andet kritiseret for ikke at skelne tilstrækkeligt mellem parterne i sine kommentarer.

Superman tager derimod tydeligt stilling, når han revser attentatmanden, der anklager migranterne for at stjæle amerikanske jobs.

»Du er den eneste, der er ansvarlig for mørket i din sjæl,« siger Superman i serien.

De amerikanske superhelte bliver jævnligt indforskrevet i den politiske korrektheds tjeneste, men de mest politiske serier har ikke været med Superman i hovedrollen, siger tegneserieeksperten Thomas Thorhauge.

»Faktisk er det et overraskende ’farligt’ politisk budskab for Superman, der i sammenligning med andre superhelte altid har været den pæne dreng i klassen,« siger Thomas Thorhauge.

Ikke desto mindre har også Superman en fjern politisk fortid. Fra han så dagens lys i 1938 og et år frem, i de ti første numre af Action Comics, bar Superman præg af sine skaberes politiske ideer, der blandt andet var under påvirkning af daværende amerikanske kommunister.

Tegneserieforfatteren Jerry Siegel og tegneren Joe Shuster, der begge var i begyndelsen af 20erne, lod Superman bekæmpe en kynisk våbenfabrikant, der profiterer på en krig i Sydamerika. I en anden serie bekæmpede han hustruvold, mens en tredje historie handlede om sikre arbejdsforhold for minearbejdere. Her tvang Superman den korrupte mineejer med sig ned i minerne, så denne på egen krop kunne opleve arbejdernes miserable vilkår.

I en serie tvang han tilmed en bankejer til at yde billige lån til en nødlidende butiksejer.

»På den måde ligger denne nye historie, hvor Superman beskytter migranter, fint i forlængelse med hans tidlige venstreorienterede rødder,« siger Thomas Thorhauge.

I tegneserieforretningen Fantask har Morten Søndergård, også kaldet »Marvel«-Morten, i årtier fulgt udviklingen på superhelteområdet. Han mener ikke, at man nødvendigvis kan tolke Supermans migrant-episode som et skridt i en mere eksplicit politisk retning.

»Det er snarere endnu en brik i en langvarig tradition for superheltehistorier, der som oftest bliver skrevet af unge storby-mennesker med en progressiv politisk holdning. Men der er heller ikke noget galt med at forsvare migranter for Superman. Hans opgave har jo altid været at beskytte de svage,« siger Morten Søndergaard.

Således, siger Morten Søndergaard, forsvarede Superman også i 1970erne mexicanske plantagearbejdere, der i de år kæmpede hårde fagforeningskampe i Californien.

»Og i mellemtiden afdækkede Supermans kollega Captain America, i sin egen tegneserie, en skandale i Washington, der havde overordentlig mange ligheder med Watergate og Nixon,« fortæller Morten Søndergaard.

De amerikanske superhelteserier har historisk været domineret af to forlagsgiganter, nemlig DC Comics (som Superman ejes af) og Marvel, der i de senere år har haft en eksplosiv succes med filmversioner af forskellige marvelhelte som Iron Man og Spiderman.

Sidstnævnte var hovedkarakteren i den nylige storfilm »Spider-man: Homecoming«, hvori hovedskurken Vulture, spillet af Michael Keaton, er en mand, der snydes af den amerikanske regering og tager hævn. Ligesom den aktuelle tegneserie-episode med Superman og migranterne skriver denne film sig tydeligt ind i det aktuelle politiske landskab, hvor Trump hyppigt har appelleret til regeringsskeptiske vælgere.

Men måske er superheltenes mest markante superkraft evnen til at kunne tilpasse sig skiftende politiske epoker, siger Thomas Thorhauge.

»Man kan nærmest gøre hvad som helst med Superman. Du kan slå ham ihjel og genoplive ham med en anden hudfarve. Eller som Frank Miller gør det i ’The Dark Knight Returns’«, skildre Superman som den amerikanske præsidents elitesoldat og totalt uselvstændige skødehund. Samme figur men stort indholdsmæssigt spænd,« siger Thomas Thorhauge.