»Vi ved til jul, om vi får valg eller reformer.«
Det er en slet skjult trussel, som Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, tirsdag sender i regeringens retning.
Lars Løkke Rasmussen har indtil jul til at sætte hak ud for tre helt konkrete ønsker på det liberale partis ønskeseddel, ellers vælter Samuelsen og Co. regeringen.
De tre krav formulerer LA-formanden således i Jyllands-Posten:
»Markant lettelse i marginalskatten, markant lettelse i skatten i bunden, og vi skal fremover have minimum to procent vækst om året.«
Men hvad ligger der bag LAs ønsker? Er de realistiske? Og hvad vil det koste at gennemføre dem?
Allieret med Liberal Alliances 2025-plan og regeringsgrundlaget samt økonomiprofessor Bo Sandemann fra Aarhus Universitet som overdommer zoomer politiko.dk herunder helt ind på Samuelsens ønsker.
1: Markant lettelse af marginalskatten
Det står der i regeringsgrundlaget:
Regeringen lagde i første omgang op til skatteforhandlinger allerede til foråret, men de er udskudt til efteråret som følge af flygtningesituationen.
Ambitionen er at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 procentproint. Netop et krav om lettelse af marginalskatten var centralt for Liberal Alliance i kølvandet på valget.
Den fremhævede tekst viser regeringens ambition for marginalskatten, som den er formuleret i regeringsgrundlaget. Artiklen fortsætter under billedet
Det siger Liberal Alliance selv:
Liberal Alliance ser allerhelst, at topskatten helt bliver fjernet.
På sin hjemmeside skriver partiet, at topskatten »er unfair og hæmmer samfundets vækst«.
Den gør det mindre attraktivt at tage en længere uddannelse, en ekstra tørn på jobbet eller søge et vellønnet arbejde, skriver partiet.
»Skatteministeriet har beregnet, at en afskaffelse af topskatten gavner samfundet med 14 mia. kr. (det er det dobbelte af, hvad det koster staten at afskaffe den). Den tidligere regerings egen Produktivitetskommission sagde derfor, at det kan være selvfinansierende at fjerne topskatten,« skriver partiet.
Det siger økonomiprofessoren:
»I regeringsgrundlaget står der, at man vil sænke topskatten med fem procentpoint. Det koster formentlig 2-2,5 mia. kr. om året, når man modregner, hvad de dynamiske effekter vil give i afledte ekstra indtægter – blandt andet fordi en topskattelettelse vil øge arbejdsudbuddet og dermed give nogle ekstra indtægter.«
Ifølge Bo Sandemann Rasmussen vil det dog formentlig til at starte med være dyrere at sænke topskatten.
»Regningen på 2-2,5 mia. kr. vil være det, topskattelettelsen koster på sigt. Til at begynde med vil det være dyrere, fordi det typisk tager folk lidt tid, indfør de har indrettet sig på det nye system. Nogle skal lige lave aftaler med arbejdsgiveren eller søge et nyt job, før de og dermed staten får glæde af skattelettelsen.«
2: Markant lettelse i skatten i bunden
Det står der i regeringsgrundlaget:
Regeringen vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at arbejde. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ved flere lejligheder peget på lettelser i bunden som helt centrale for regeringen.
Den fremhævede tekst viser regeringens ambition for skattelettelser i bunden, som den er formuleret i regeringsgrundlaget Artiklen fortsætter under billedet
På Venstres landsmøde i oktober 2013 sagde Løkke bl.a.
»Betyder det, at jeg er imod andre former for skattelettelser. Topskattelettelser eksempelvis? Nej. Men det betyder, at noget er vigtigere end andet. Og ser vi nøgternt på Danmarks udfordringer, så er det lige nu vigtigere at sikre, at det overhovedet kan betale sig at arbejde for folk med små lønninger, end det er at skabe tilskyndelse til, at folk med store lønninger arbejder mere.«
Se Løkkes tale på Venstres landsmøde her:
Det siger Liberal Alliance
I Anders Samuelsen og co.'s 2025-plan hedder det, at partiet vil sikre, at man ikke skal betale skat af de første 7.000 kr., man tjener hver måned.
I partiets skatteudspil hedder det videre:
»Konkret udmøntes forslaget som et fradrag, der går til alle danskere med arbejdsindkomst. Fradraget indtræder før betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som i dag betales allerede fra den først tjente krone, og før betaling af bund-, kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidrag. Der bliver med dette forslag ikke pillet ved eksisterende fradrag og skattesatser.«
»Forslaget fordrer et finansieringsbehov på ca. 41 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.«
Ifølge Liberal Alliance vil forskellen på at være i arbejde og ikke være i arbejde blive øget med knap 20.000 kr. over et år. Om måneden bliver lettelsen for folk i arbejde på knap 1.700 kr.
Det siger økonomiprofessoren:
»LAs forslag ligner her noget, der svarer til at øge beskæftigelsesfradraget. Spørgsmålet er så, hvad der vil være en markant lettelse?«
»De fleste vil nok være enige i, at det kan mærkes, hvis man får 1.000 kr. mere til sig selv om måneden, selvom det er mindre, end hvad LA umiddelbart foreslår. Men selv dette mindre beløb i skattelettelse til alle i arbejde vil koste et pænt tocifret milliardbeløb,« siger Bo Sandemann Rasmussen og forklarer:
»Vi er tæt på at være tre millioner i beskæftigelse i Danmark, og hvis alle skal have 1.000 kr. ekstra om måneden, så er det 12.000 om året til hver enkelt. Når man ganger det op, vil det umiddelbart koste 36 mia. kr. om året.«
»Så er der selvfølge nogle dynamiske effekter, der reducerer udgiften for staten, men selv når man modregner de dynamiske effekter, bliver det er rigtig dyrt.«
Det kan godt hænge sammen på sigt
Bo Sandemann Rasmussen påpeger, at en lettelse af skatten i bunden kan laves på mange måder, men hvis hver dansker i arbejde skal have en lettelse omkring 1000 kr. om måneden, så kommer det til at koste »et pænt, tocifret milliardbeløb, som får svært ved at komme under 20 mia. kr., uanset hvordan skattelettelsen bliver udmøntet«, understreger økonomiprofessoren.
»Finansieringen af en skattelettelse i bunden af den størrelse vil være svær at finde uden at sænke det offentlige forbrug. En sænkelse af det offentlige forbrug, hvor man gør den offentlige sektor mindre, vil betyde, at man sparer fem mia. kr. for hver ene procent, man sparer på det offentlige forbrug. Så det kan godt komme til at hænge sammen på sigt, hvis man er villig til at spare på det offentlige forbrug hvert år,« siger Bo Sandemann Rasmussen.
»Om det så er muligt at finde finansieringen af en skattelettelse i bunden ved at sænke det offentlige forbrug og trimme den offentlige sektor er i sidste ende et politisk spørgsmål, der skal besvares i folketingssalen«, siger Bo Sandemann Rasmussen.
3: Minimum to procents vækst om året
Det står der i regeringsgrundlaget:
Vækst er en central del af regeringens planer, og ordet fremgår hele 13 gange i det godt 35 sider lange grundlag.
Her kan du se, hvad regeringen bl.a. skriver om vækst i regeringsgrundlaget. Artiklen fortsætter under billedet
Vækst var også en af de fire fokuspointer, da Venstre holdt sommergruppemøde i august sidste år.
Her sagde Lars Løkke Rasmussen:
»Sådan som jeg ser det, vil det være fire vigtige områder, som regeringen vil prioritere særlig højt det næste halve år: Tryghed for danskerne for det første, at skabe vækst og udvikling i hele Danmark for det andet, at styrke kernevelfærden i Danmark - i særlig grad på sundhedsområdet - for det tredje, og for det fjerde at fortsætte arbejdet for at sikre, at det kan betale sig at arbejde,« sagde han.
Det siger Liberal Alliance:
Liberal Alliance har faktisk ikke sagt det før. Partiet har ikke tidligere talt om, at der fremover skal være minimum to procents vækst om året. Hverken i interview eller i de politiske planer, partiet har lanceret.
Målsætningen om minimum to procents årlig BNP-vækst er inspireret af en OECD-fremskrivning, der viser, at Danmark står til at have den 6. laveste vækst i OECD frem mod 2030. Samtidig nedsatte Det Økonomiske Råds (DØR) sidste uge vækstforventninger til 1,1 procent i både 2015 og 2016 fra hhv. 1,8 procent og 2,1 procent.
Ifølge Liberal Alliance vil væksten, hvis partiets mål om at afskaffe topskatten og efterlønnen og gennemføre for 44 mia. kr. skattelettelser, hurtigt komme op på to procent om året.
Det siger økonomiprofessoren:
»Det giver ikke mening politisk at garantere to procents vækst. De to øvrige krav er ting, som politikerne kan love og føre ud i livet. Men at ville have to procents vækst om året kan kun være en hensigtserklæring. Man kan ikke forlods beslutte, at væksten skal være på to procent.«
»Skattelettelser stimulerer i sig selv væksten. Derfor vil de to krav om at sænke skatten selvsagt understøtte kravet om to procents årlig vækst. Men som politiker kan man lave noget politik og så håbe, at væksten bliver noget bestemt. Hvis der eksempelvis kommer en finanskrise som i 2009, hvor der er negativ vækst på fem porcent, er der ikke så meget at gøre. Og det vil være problematisk, hvis en regering har alt for kraftige målsætninger om vækst, for det vil betyde, at man er nødt til eksempelvis at øge det offentlige forbrug eller de offentlige investeringer, hvis der er en nedgang i økonomien. Og det tror jeg ikke, Anders Samuelsen ønsker.«
»En bestemt årlig vækst kan være en målsætning på mellemlang sigt. Men det giver ikke mening at have det som fast krav, at der skal være to procents årlig vækst. Det vil kræve en økonomisk politik, som Samuelsen formentlig ikke selv ønsker.«