Man forsøger at forstå terroristen i stedet for at bekæmpe ham. Man ser igennem fingre med forbrydelser og negligerer voldtægt for ikke at puste til racisme. Alt sammen er det ved at føre Sverige ned i en afgrund, mener forfatteren og debattøren Ann Heberlein.
Hvornår er man et godt menneske? Når man giver penge til en rumænsk tigger foran Brugsen? Når man inviterer fattige og forfulgte til at bo sit land?
Når man tilgiver og ser gennem fingre med forbrydelser for ikke at puste til etniske konflikter? Ja, vil mange svare til alle tre spørgsmål. Men ikke den svenske debattør, forfatter og lektor på Lunds Universitet Ann Heberlein. Ingen af delene berettiger til at kunne besmykke sig med titlen af at være et godt menneske. Tværtimod. Der er tale om en banal og ødelæggende godhed, som gennemsyrer hele det svenske samfund, mener hun.
