Julie Fagerholt taler helst ikke. Og slet ikke om sig selv. På måden, hvor hun engang havde en coach, som skulle lære hende det, men som gav op. Han skulle have lært hende at holde tale og præsentere sit mærke HeartMade, men det var en umulig opgave, mente han. Hun faldt uden for alle kasser, og på mange måder fortæller det fint historien om hende. Ikke at passe ned i alle kasserne, men at skabe sin egen, fordi man ved, hvad man vil: Hun ville være designer. Hun ville ikke tale om tøj, hun ville designe det.

Hun er ellers en god historie.