Verdensstjernen Whitney Houston er nu stedt til hvile i hjembyen Westfield i New Jersey.
Her blev hun søndag formiddag amerikansk tid begravet ved siden af sin far John Russel Houstons grav.
Søndagens begravelse var noget mere afdæmpet end lørdagens mindehøjtidelighed. Søndag ankom ligvognen med den sølvfarvede kiste til kirkegård med en lang kortege af politi og limousiner. Det var dog kun den nærmeste familie, der inkluderer datteren Bobbi Kristina og moderes Cissy Houston, der deltog i begravelsen.
Der var dog langt færre tilstedeværende end ved søndagens ceremoni, hvor ikke mindre end 1.500 inviterede gæster var med til at mindes sangerinden.
Selve mindehøjtideligheden for den amerikanske sangerinde fandt sted lørdag i hjembyen Westfield, hvor stjerner som Oprah Winfrey, Mariah Carey og Kevin Costner var blandt de 1.500 inviterede, der mødte op for at sige farvel til Whitney.
Ceremonien tog tre en halv time og bød på sang og taler for den at mindes den vellidte Whitney. Blandt andet holdt skuespilleren Kevin Costner en lang tale for Whitney Houston, som han spillede overfor i filmen 'Bodyguard', som for alvor gjorde sangerinden verdensberømt, bl.a. for filmens soundtrack med sangen 'I Will Always Love You'.
Det var til tonerne af netop denne sang, at Whitney sølvkiste forlod kirken lørdag, før den blev kørt til opbevaring natten over, så den om søndagen kunne blive begravet.
Sangerinden blev fundet død i badekaret på hotel Beverly Hilton for en uge siden
Web-tv: Et sidste farvel til Whitney Houston
{embedded type="node/webtv_link" id="18941928"}