Det skal ikke alene handle om korte ventelister og hvor mange flere patienter, sygehusene er i stand til at behandle. Sundhedsvæsenets økonomi skal også afhænge af, hvor godt patienterne behandles, og om de f.eks. får den fornødne genoptræning og støtte, så de ikke lynhurtigt må genindlægges.

Og så er det på tide at få skrottet de såkaldte hjertepakker i deres nuværende form, så sundhedsvæsenet ikke skal bruge en masse ressourcer på at undersøge et hav af mennesker, der ofte viser sig ikke at fejle noget alligevel.

Det er meldingen fra den nye sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der er parat til at se på nye måder at styre økonomien på i sundhedsvæsenet. Dermed kommer hun medarbejdere og politikere i regionerne i møde, efter at de, ad flere omgange, er kommet med højlydt kritik af de hyppige sparerunder og årlige krav om at øge produktiviteten med to pct. og behandle flere og flere patienter.

»På mange måder løber man en åben dør ind. Sammen med regionerne er vi allerede ved at se på, hvordan vi i højere grad kan fokusere på kvalitet, det vil sige, hvad der giver værdi for patienten, snarere end hvor mange patienter der skal igennem et behandlingsforløb,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun henviser til de otte nationale mål for sundhedsvæsenet, som den tidligere Venstre-regering formulerede i foråret, og som i udstrakt grad handler om at løfte kvaliteten for patienterne.

Hér opstilles en stribe indikatorer, der skal arbejdes efter, f.eks. at der skal være færre genindlæggelser, færre bæltefikseringer i psykiatrien, lavere hjertedødelighed og høj patienttilfredshed, som kan være et afsæt for en »ny og supplerende måde at styre økonomien på«. Signalet fra ministeren er dog også, at hun ikke er parat til decideret at droppe produktivitetskravet på to pct.

Flere sygehuse er allerede i gang med projekter, hvor økonomien på flere afdelinger i et vist omfang afhænger af, om man f.eks. er i stand til at gøre patienterne smertefri og hurtigt får orienteret patientens egen læge efter endt behandling.

I Region Hovedstaden er der f.eks. planer om, at hjertecentret på Rigshospitalet fremover skal styres efter, hvad der giver værdi for patienterne, og at centret således skal fritages fra den takststyringsmodel med en prissætning af de forskellige aktiviteter, der hidtil har styret økonomien.

Et andet kritikpunkt har været, at sygehusene druknes i bureaukrati på grund af dokumentationskrav fra centralt hold om at registrere alt muligt. Det gælder bl.a. i forhold til hjertepakkerne, som er indført for at sikre hurtige, systematiske undersøgelser og forløb, så snart den første svage mistanke om en hjertelidelse viser sig.

Det har krævet store ressourcer at holde øje med, om man overholder tidsfristerne, og der registreres stadigt færre pakkeforløb. Fagfolk og regioner har derfor presset på for at få dem afskaffet, og det er Elle Trane Nørby klar til at gøre.

»De giver ikke mening i den form, de har nu,« siger hun.

Formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) er enig i, at der er behov for en ny måde at styre økonomien i sundhedsvæsenet, men ifølge ham er det at blæse og have mel i munden at tale mere fokus på kvalitet samtidigt med, at man fastholder kravet om øget produktivitet.

»Man er nødt til at erkende, at tiden er løbet fra produktivitetskravet. Vi håber på, at vi kan skabe en accept af, at naturligvis skal vi måles på kvaliteten, men så nytter det ikke også at sende et signal til personalet om, at de nok også lige kan løbe lidt hurtigere i forhold til sidste år,« siger han.

Ministerens udmelding overrasker imidlertid ikke Bent Hansen.

»Hvis ikke hun havde fastholdt kravet, havde finansministeren, men der bliver vi nødt til at sige, at det kan gøres langt mere intelligent og på en måde, som ikke sender et signal om, at det er fint at sundhedspersonalet taler om faglighed, men vi drejer lige skruen et par omgangen igen,« siger han.